Fluocinonid til ringorm: Hvorfor det er uegnet og hvad man skal bruge i stedet

Fluocinonid er en høj-potens (Klasse II) topikal kortikosteroid. Det er ikke en primær behandling for ringorm (tinea) og kan forværre infektionen når anvendt alene.

Hvorfor Fluocinonid-monoterapi er skadelig

• Det har anti-inflammatorisk effekt kun – ingen antifungalm aktivitet.
• Det undertrykker lokal immun-respons, tillader svamp-proliferation og dybere invasion.
• Det forårsager tinea incognito: en maskeret, atypisk, udbredt infektion, der er sværere at diagnosticere og behandle.
• Bivirkninger inkluderer hud-atrofi, striæer, teleangiektasier, perioral dermatit.

Når det måske bruges (med ekstrem forsigtighed)

Et kort forløb (3–5 dage) kombineret med et antifungalt middel kan ordineres ved alvorlig inflammatorisk tinea (f.eks. kerion, alvorlig vesikulær tinea pedis) for at reducere ødem og kløe mens antifungalt midlet utryder svampen. Dette skal ske under direkte læge-overvågning.

Standard antifungale behandlinger

• Topikal: Terbinafin 1%, klotrimazol 1%, mikonazol 2%, naftifin, lulikonazol.
• Oralt: Terbinafin, itrakonazol, fluconazol (ved udstrakt, hovedhud, negle eller refraktære infektioner).

Vigtigste budskab

Fluocinonid alene forværrer ringorm. Brug antifungale midler som primær behandling; tilføj kortvarigt, lav-potens steroid kun ved alvorlig inflammation under læge-overvågning.