Diclofenac epolamin (topisk NSAID) og astma: Risikovurdering og forebyggelse

Diclofenac epolamin (topisk NSAID-plaster/gel) har lavere systemisk eksponering end oral diclofenac, men kan stadig udløse bronkospasme ved aspirin-forværret respiratorisk sygdom (AERD) – triaden af astma, kronisk rhinosinuitis med næsepolypper og NSAID-ømthed.

Risikostratificering

Patientprofil	Risikoniveau	Anbefaling
Astma + næsepolypper + tidligere NSAID-reaktion (AERD)	Høj	Undgå alle NSAID (oral & topisk). Brug paracetamol, topisk capsaicin, lidocain.
Astma + næsepolypper (ingen kendt NSAID-reaktion)	Moderat	Brug med ekstra forsigtighed; første dosis under observation; hav redningsinhalator.
Astma alene (ingen polypper, ingen tidligere reaction)	Lav	Generelt sikkert; overvåg for hoste/hvæsning.
Kronisk urtikaria/angioødem	Moderat-Høj	NSAID kan forværre; undgå hvis muligt.

Praktisk vejledning

• Konsultér læge før brug ved enhver astma-anamnese.
• Laveste effektive dosis, korteste varighed.
• Applicer på intakt hud kun (undgår højere absorption).
• Overvåg for: Hvæsen, brystbesnævring, hoste, næsebetændelse, urtikaria – ophør med det samme hvis forekommer.
• Alternativer: Topisk non-NSAID (lidocain, mentol, capsaicin), paracetamol, fysioterapi, led-injektion.

Topiske NSAID'er er ikke risikofrie ved AERD. Fælles beslutningstagning med en kliniker, der kender patientens respiratoriske fenotype, er essentielt.