EEG og demens: Styrker, begrænsninger og foretrukne diagnostik

EEG (elektroencefalografi) optager kortikale elektrisk aktivitet via skalp-elektroder. Det udmærker sig ved at detektere funktionelle abnormaliteter, men kan ikke visualisere strukturelle forandringer.

EEG-styrker

• Epilepsi/anfald-karakterisering (diagnose, klassificering, lokalisering).
• Encefalopati (metabolsk, toksisk, infektions) – diffus forsinkelse.
• Søvn-sygdomme (narcolepsi, parasomnier).
• Hjernedød-bekræftelse (elektrocerebral stilhed).
• Creutzfeldt-Jakob sygdom (periodiske skarpe bølge-komplekser).

EEG-begrænsninger ved demens

• Ikke-specifik: Diffus forsinkelse forekommer ved Alzheimers, vaskulær, Lewy body, frontotemporal – kan ikke differentiere.
• Insensitiv tidligt: Normal ved mild kognitiv svækkelse; abnormaliteter korrelerer med alvorlighed.
• Ingen strukturel info: Atrofi, infarkter, amyloid-plakker, tau-tangles usynlige.

Foretrukne demens-diagnostik

Modalitet	Rolle
Strukturel MRI	Atrofi-mønstre (hippocampal → AD; frontal/temporal → FTD; vaskulære legioner)
FDG-PET	Hypometabolisme-mønstre (temporoparietal → AD; frontal → FTD; okzipital → DLB)
Amyloid/Tau PET	Molekylær patologi (amyloid-plakker, tau-tangles)

• CSF-biomarkører: Aβ42, p-tau, t-tau (diagnostisk for AD).
• Blod-biomarkører: p-tau217, NfL opkommer til screening.

Hvornår EEG hjælper ved demens

• Udeluk Creutzfeldt-Jakob (periodiske komplekser).
• Vurder anfæld (anfald vs. synkope vs. psychogen).
• Vurder ikke-konvulsiv status epilepticus i avanceret demens.

EEG supplerer men erstatter ikke neuroimaging og biomarkører i demens-arbejdet.