Nasal anatomi: Ydre næse, indre hulrum og paranasale sinusser forklares

1. Ydre næse

• Knogleramme: Nasalben (ryg), frontalis proces af maxilla.
• Bruskramme: Øvre laterale bruskere (sidevægge), nedre laterale (alar) bruskere (spids, næseborer), septal brusk.
• Blødtvæv: Hud (tynd på ryggen, tykkere ved spids), subkutant væv, muskler (procerus, nasalis, levator labii superioris alaeque nasi).

2. Indre næse (Nasal-hulrum)

• Parrede hulrum adskilt af nasal septum (kvadrangulær brusk, perpendicular plade af etmoid, vomer).
• Hvert hulrum har en bund (gaumen), tag (lamina cribrosa, nasalben), medial væg (septum), lateral væg (turbinater/conchae).
• Tre (nogle gange fire) turbinater per side: superior, medium, inferiør (og supremum). De forstørrer overfladearealet til konditionering af luft.
• Åbner anteriorly via næseborer (anterior nares), posteriorly ind i nasopharynx via choanaer.
• Udkledet af respiratorisk epitel (pseudostratificeret ciliaret cylindrepitel) med kaliceller; olfaktorisk epitel i taget.

3. Paranasale sinusser

Luft-fyldte udvidelser af nasalhulrummet ind i omkringliggende knogler:

• Maxillaris (størst, i kind)
• Frontalis (pande)
• Etmoidalt (bihul mellem øjenhuler)
• Sfenoidalt (dybt, bag etmoidalet)

Funktioner: letter kraniet, resonans til stemme, konditionerer indåndet luft (varme, fugt, filtrer), producerer slem.

Vaskulær & neural forsyning

• Rig blodforsyning fra intern (oftalmologisk, anterior/posterior etmoidal) og ekstern (sphenopalatin, større palatin, superior labial) carotis-grene. Kiesselbachs pleksus (anterior septum) er almindelig epistaxis-sted.
• Sansning: oftalmologisk (V1) og maxillaris (V2) trigeminus-grene.
• Lukt: olfaktorisk nerve (CN I) gennem lamina cribrosa.
• Autonom: parasympatisk (lakrimation, sekretion) via facialis-nerv (større petrosal → vidian → sphenopalatin ganglion); sympatisk (vaskokonstriktion) fra superior cervikale ganglion.