Ørelobekeloid: Årsager, behandlinger og forebyggelse

Keloider er **fibroproliferative ar** der udvider sig ud over oprindelige sårkanter. Ørelobber er højt risiko på grund af spænding, vaskularitet og piercing-traume.

Patofysiologi

• Genetisk prædisposition (AHNAK, NEDD4, SMAD-bane) — højere i afrikansk, asiatisk, hispansk arv.
• Dysreguleret TGF-β → ekscessiv kollagen I/III-deposition.
• Udløser: piercing, traume, kirurgi, akne, forbrændinger — endda mindre skader.

Behandlingstrappa (eskalerende)

Modalitet	Mekanisme	Effekt	Noter
Siliconegel/ark	Hydrering, okklusion, cytokin-modulering	Mild (forebyggelse > behandling)	12–24 timer/dag ×3–6 måneder
Intralesionelle kortikosteroider	Anti-inflammatorisk, antiproliferativ	Førstevalg aktiv; 50–80 % afplatting	TAC 10–40 mg/mL hver 4–6 uger; atrofirisiko
5-FU / Bleomycin-injektioner	Antimetabolit / DNA-klyvning	Adjuvans til steroider; reducerer recidiv	Off-label; kun specialist
Kirurgi + adjuvans	Ekscision + øjeblikkelig RT eller steroid/5-FU	**Recidiv 50–100 % uden adjuvans**	RT: 12–20 Gy fraktioneret; kræft-risiko
Laser (PDL, CO₂ fraktioneret)	Vaskulær ablation / omdannelse	Adjuvans; forbedrer farve/tekstur	Flere sessioner
Kryoterapi	Celle-destruktion	Små keloider; hypopigmenterings-risiko	Mørk hud forsigtighed

Forebyggelse

• Undgå valgfrie piercinger/tatoveringer hvis personlig/familie keloid-historie.
• Hvis piercing: tryk-øreringer straks ×12–24 måneder.
• Hurtig behandling af akne/skade i prædisponeerede områder.

Vigtigt punkt

Keloider regresserer ikke spontant. Tidlig intervention (steroider + silicone) ved første tegn på fortynding giver bedste resultater.