Refleksbueeffektorer: Hvordan muskler og kirtler udfører raske reaktioner

Effektoren er den sidste komponent i refleksbuen, der udfører responsen. Den modtager motorisk output fra den efferente neuron.

Effektortyper

1. Skeletmuskel (somatiske reflexer):
   • Innerveret af α-motorneuroner (rygmargs ventrale horn).
   • Eksempel: Knærefleks (patellarse) – quadriceps femoris kontraherer → knæudstrækning.
   • Andre: trækrefleks (fleksorer), krydset udstrækningsrefleks.
2. Glad muskel (autonome reflexer):
   • Innerveret af autonome (sympatiske/parasympatiske) postganglionære fiber.
   • Eksempler: Pupillært lysrefleks (sphincter pupillae), peristaltik (enterisk), vaskokonstriktion.
3. Kirtler (autonome reflexer):
   • Ekskrine: Spytkirtler (spytproduktion), svedekirtler (termoregulering), tårekirtler.
   • Endokrine: Binyrebark (katecholaminer) – modificeret postganglionær.

Refleksbuens komponenter

1. Receptor (sansende ending)
2. Sanseneuron
3. Interneuron (rygmarv/hjernestamme; fraværende i monosynaptiske)
4. Motorisk (efferent) neuron
5. Effektor

Vigtige punkter

• Effektorer er uden for CNS.
• Somatiske effektorer = vilkårlige muskler (men reflex er uvilkårlig).
• Autonome effektorer = uvilkårlige (glad muskel, hjertemuskel, kirtler).
• Et motorneuron kan innerverer mange muskelfibre (motorisk enhed).

Forståelse af effektorer afklarer, hvordan reflexer producerer raske, beskyttende handlinger uden bevidst tænkning.