Chaldea: Opkomst og fald af det gamle sydlige Mesopotamien

Chaldea (Kaldu) var en region i sydligt Mesopotamien – det moderne sydøstlige Irak – hvor chaldæiske stammer opstod fra sumpområderne for at styre en af historiens mest legendariske imperier.

Historisk tidslinje

• c. 5000 f.Kr.: Tidlige Ubaid-bebyggelser ved Eridu og Ur
• c. 3500–3000 f.Kr.: Uruk-periode – urbanisering, kileskrift opstår
• c. 2000–1600 f.Kr.: Amoritisk/Gammelbabylonsk periode; Hammurabis Lov
• c. 1100–900 f.Kr.: Chaldæiske stammer migrerer ind i sydlige sumpe
• 722 f.Kr.: Merodach-baladan I overtager Babylon kortvarigt
• 626 f.Kr.: Nabopolassar (chaldæer) etablerer det nybabylonske rige
• 605–562 f.Kr.: Nebukadnesar II – magtens højdepunkt; belejring af Jerusalem, Hængende Haver, Ishtar-porten
• 539 f.Kr.: Cyrus den Store erobrer Babylon; chaldæisk herskab ender
• Hellenistisk/Parthisk æra: Region fortsætter som "Chaldea" i græske tekster; center for astronomi/astrologi

Varige bidrag

• Astronomi: Systematiske observationer, tierkreisudvikling, solformørkelse forudsigelse (Saros-cyklus)
• Matematik: Seksagesimal (base-60) system – oprindelse til vores 60-minutters timer og 360-graders cirkler
• Arkitektur: Glaserede sten, voldtage, monumentale porte
• Litteratur: Bevarelse af Gilgamesj-epos i nybabylonske biblioteker

Terminologisk note

"Chaldæer" blev senere synonymt med "babylonsk astronom/astrolog" (henvist i Daniel 2:2, 4:7, 5:11). Moderne chaldæiske katolikker er en etno-religiøs gruppe, der fører arv tilbage til oldtidens Mesopotamien.