Korttidshukommelse: Hjernens midlertidige arbejdsplads

Korttidshukommelse (KTH) – ofte brugt udvekselbart med arbejds-hukommelse – fungerer som hjernens kladdeskive, holder en begrænset mængde information til umiddelbar brug. Uden gentagelse falder disse indhold i 15–30 sekunder.

Hvad der gemmes

• Sanselige input: Kortvarig opbevaring af visuelle (ikoniske), auditive (ekkoiske) og taktile indtryk der fodrer KTH.
• Ny læring: Telefonnumre lige hørt, navne fra præsentationer, instruktioner modtaget øjeblikkeligt.
• Aktiv manipulation: Information der mentale jongleres – beregning af drikkepenge, følge multi-trin instruktioner, ræsonnere gennem et problem.
• Emotionelt mærkede begivenheder: Saliente øjeblikke (fryde, glæde, overraskelse) får prioriteret kodning til langtidshukommelse.

Definerende karakteristika

• Kapacitet: Klassisk forskning antyder 7 ± 2 elementer (Miller), moderne arbejde favoriserer 4 ± 1 meningsfulde "chunks" (Cowan).
• Varighed: Ca. 15–30 sekunder uden aktiv gentagelse.
• Kodning: Primært akustisk; semantisk (betydnings-baseret) kodning hjælper overførsel til langtids-lager.
• Sårbarhed: Let forstyrret af distraction, interference eller tidspres.

Klinisk relevans

KTH-deficitter viser sig ved ADHD, traumatisk hjerneskade, tidlig demens, delirium og angst-lidelser. Standard-vurderinger inkluderer cifre-rækkevidde, Corsi-blok-tapping og n-back-opgaver – værktøjer der afprøver både lager og manipulations-evne.