Protrusio acetabulae: Behandlingsmuligheder fra konservativ til kirurgisk

Protrusio acetabulae er en sjælden medfødt hofte-deformitet, hvor hovedet på lårbenet træder unormalt ind i bækkenhulen gennem en fordybet acetabulum. Det fører til progressiv hofte-smerter, stivhed, begrænset bevægelsesomfang og tidlig artrose. Behandling skæres efter alvorlighed, alder og funktionelle krav.

Ikke-kirurgisk håndtering

Egnet ved milde symptomer eller patienter, der er dårlige kirurgiske kandidater:

• Aktivitetsmodifikation: Undgå høj-impact aktiviteter og langvarig vægtbæring.
• Smertestyring: NSAID'er, paracetamol eller lejlighedsvise kortikosteroid-injektioner.
• Fysioterapi: Fokus på at opretholde bevægelsesomfang, styrke hofte-stabilisatorer (gluteale, core) og gangtræning. Akvatisk terapi reducerer ledbelastning.
• Hjælpemidler: Krykke eller gåstol til at afblæse den pågældende hofte.

Kirurgiske interventioner

Periacetabulær osteotomi (PAO)

Guldstandarden for unge voksne med bevaret artikulær knogleskade. Kirurgen foretager præcise snitte omkring acetabulum, reorienterer det for at forbedre hovedets dækning og fixer det med skruer. PAO korrigerer biomekanikken, lindrer smerter og udskyder eller forhindrer behov for ledudskiftning. Genoptræning: 3–6 måneders beskyttet vægtbæring og intensiv rehab.

Total hofte-alloplastik (THA)

Indikeret ved avanceret artrose, ældre patienter eller mislykket PAO. Det skadede led udskiftes med et prostetisk implantat (metal, keramik eller polyethylen-komponenter). Moderne teknikker (forre tilgang, robotassistans) tilbyder hurtigere genoptræning og fremragende holdbarhed (20+ år). Protrusio-anatomi kan gøre THA teknisk udfordrende (medial protrusio, knogletab), hvilket kræver specialiserede implantater eller knogletransplantat.

Beslutningstagning

Tidlig henvisning til en hofte-bevaringsspecialist er afgørende. PAO har mest succes før irreversibel knogleskade. Fælles beslutningstagning vejer alder, aktivitetsniveau, knoglesundhed og patientmål.