Leukoaraiose: Hvidt stof ændringer – Årsager, imaging og klinisk betydning

Leukoaraiose (græsk leukos "hvid" + araios "forrådnet") refererer til bilaterale, symmetriske hyperintensiteter i cerebralt hvidt stof på T2/FLAIR MRI, der afspejler kronisk lille-kar iskæmisk forandring (white matter hyperintensities, WMH).

Patofysiologi

• Kronisk hypoperfusion → demyelinisering, aksonalt tab, gliose, perivaskulære rum forstørrelse.
• Blod-hjerne-barriere forstyrrelse → væske ekstravasation.
• Ikke en sygdom per se; en radiologisk markør for cerebral lille-kar sygdom (cSVD).

Vigtigste risikofaktorer

• Alder – Prævalens >90% ved alder 80.
• Hypertension – Stærkeste modificerbare risikofaktor (lipohyalinose af penetrerende arterioler).
• Diabetes mellitus – Mikrovaskulær skade.
• Hjerte-kar sygdom – Forhørsflimren, koronar hjerte sygdom, hjerteinsufficiens.
• Rygning, dyslipidemi, fedme, søvnapné, CKD.
• Genetisk: NOTCH3 (CADASIL), COL4A1/A2, HTRA1 (CARASIL).

Gradueringsskalaer

• Fazekas Skala (periventrikulære + dybe WMH): 0 (ingen) → 3 (konfluente).
• Scheltens Skala – Regional volumetrisk scoring.

Kliniske korrelationer

• Ofte asymptomatisk initialt.
• Associeret med: gangforstyrrelse, urintrang, kognitiv aftagelse (proceshastighed, eksekutiv funktion), depression, insultrecidiv, demenskonversion.
• Ikke synonymt med lakunære infarkter (men ofte sameksisterende).

Håndtering

• Aggressiv vaskulær risikofaktorkontrol (BT <130/80, statin, glykemisk kontrol, rygningsophør, motion).
• Antitrombotisk terapi til sekundær forebyggelse af insult.
• Overvåg kognition/gang; screen for humørforstyrrelser.

Leukoaraiose er et vindue til hjernens vaskulære sundhed – dets byrde forudsiger fremtidig neurologisk aftagelse.