Neosporin vs. Polysporin: Ingrediens-sammenligning og allergi-vejledning

Aktive ingredienser (pr. gram)

Komponent	Neosporin (Trippel-antibiotikum)	Polysporin (Dobbelt-antibiotikum)
Neomycin sulfat	3,5 mg (aminoglykosid)	—
Polymyxin B sulfat	10.000 enheder	10.000 enheder
Bacitracin zink	400 enheder	500 enheder

Spektrum og kliniske implikationer

• Neosporin: Bredere Gram-negativ dækning (neomycin tilføjer Pseudomonas, Proteus, nogle Enterobacter). Allergirisiko: Neomycin er en top-10 kontaktallergen (1–5 % sensibiliseringsrate). Krydssensitivitet med andre aminoglykosider mulig.
• Polysporin: Smalere Gram-negativ spektrum; bevarer Gram-positiv (Staf/Strep) og Pseudomonas (polymyxin B). Foretrækkes til: Neomycin-allergiske patienter, kroniske sår (lavere sensibiliseringsrisiko), børneanvendelse.

Fælles egenskaber

• Begge OTC i USA; vaseline-base.
• Indikeret til mindre snit, skrammer, forbrændinger – ikke til dybe/punktionssår, dyrbid eller alvorlige infektioner.
• Anvend 1–3 gange dagligt efter rengøring; dæk med steril forband.

Når man skal se læge

• Tegn på spredende infektion: stigende rødme, varme, pus, røde striber, feber.
• Ingen forbedring på 48–72 timer.
• Diabetisk fod, immunsvækkelse eller bidssår.

Konklusion: Polysporin er det sikrere førstevalg for de fleste; reserver Neosporin til kendt neomycin-tolerante individer, der har brug for bredere Gram-negativ dækning.