Polyfarmaci-risici hos ældre: Interaktioner, bivirkninger og deprescribingsstrategier

Polyfarmaci – almindeligt defineret som samtidig brug af fem eller flere lægemidler – er hyppigt forekommende hos ældre og dem med flere kroniske tilstande. Mens det nogle gange er nødvendigt, forstærker det risikoen gennem flere sammenhængende mekanismer.

Majore risici

  1. Lægemiddel-lægemiddel interaktioner: Farmakokinetiske (CYP450-metabolisme, P-glykoprotein-transport) og farmakodynamiske interaktioner kan øge toksicitet eller forårsage terapeutisk mislykkelse.
  2. Kumulativ bivirkningstung: Hvert lægemiddel tilføjer sin egen bivirkningprofil; den kombinerede belastning (anticholinergisk tung, sedativ tung, faldrisiko) overstiger ofte summen af individuelle risici.
  3. Ikke-adhærence: Komplekse regimer (flere doseringstidspunkter, specielle instruktioner) overvælder patienter, fører til udeladte doser, fejl eller afsætning.
  4. Ordinær kaskade: En bivirkning af Lægemiddel A fejldiagnostiseres som en ny tilstand, hvilket fremkalder Lægemiddel B – og cirklen forstærkes.
  5. Unødvendige eller arvelige lægemidler: Indikationer ændres (fx opløst tilstand, opdaterede retningslinjer), men lægemidler fortsætter uden genvurdering.
  6. Reduceret effektivitet: Farmakodynamisk antagonisme eller konkurrerende mekanismer svækker den ønskede effekt.

Evidencebaserede håndteringsstrategier

  • Omfattende medicinrekonciliation ved alle plejeovergange (indlæggelse, overflytning, udskrivelse, ambulant besøg).
  • Strukturerede medicinrevisioner ved brug af validerede værktøjer: Beers-kriterierne (potentielt uhensigtsmæssige lægemidler hos ældre), STOPP/START (Screening Tool of Older Persons' Prescriptions / Screening Tool to Alert to Right Treatment).
  • Personlige deprescribingsplaner: Systematisk, patientcentreret udfasning eller afsætning af lægemidler, hvor skade overvejer gavn, med overvågning af abstinens eller recidiv.
  • Tverrfaglig koordinering: Farmaceuter spiller en afgørende rolle i at identificere interaktioner, foreslå alternativer og uddanne patienter. Læger, sygeplejersker og patienter/pårørende skal samarbejde.
  • Patientengagement: Fælles beslutningstagning sikrer, at deprescribing stemmer overens med patientens mål og værdier.

Proaktiv, systematisk medicinoptimering er en hjørnesten i geriatrisk pleje og håndtering af kroniske sygdomme.

Medicinsk forskning