Fosfor: Egenskaber, forekomst og betydning

Fosfor opdaget i 1669 (ikke 1869 – rettelse). Forekommer uundgåeligt som fosfat. Vigtige kilder: Fosfatmineraler (fosforit, fluorapatit, jernfosfat, benaske – primært calciumfosfat).

Biologisk betydning

Fosfor er essentielt for alt liv. I planter og dyervæv findes det som fosfoproteiner. Nøglebestanddel i DNA, RNA, ATP, cellemembraner (fosfolipider), ben/tænder (hydroxyapatit).

Allotroper (former)

Flere former findes. Hvid og rød er mest kendte.

Hvid fosfor

• Blødt, voksagtigt, hvidt faststof – meget giftigt.
• Ved lys: Gulnerer hurtigt.
• Opløselig i benzen, CS₂, SCl₂.
• Spontan oxidation i luft → svagt grønt gløden → selvantændelse ved stigende temp.
• Eksploderer ved kontakt med flydende brom.
• Opvarmning med natronlauge → fosfin (PH₃, farveløs gas, pesticid) + alkalisk hypofosfit.
• Opløses i kons. HNO₃ → fosforsyre.

Rød fosfor

• Rødlilla pulver. Smags-/lugtløs, ikke-giftigt.
• Dårlig elektrisk leder.
• Smelter ved 582,5 °C under tryk.
• Mindre reaktiv end hvid fosfor. Selvantænder ikke i luft under 260 °C.
• Uopløselig i vand, alkali, CS₂, eter. Opløses i kons. HNO₃.
• Brænder i Cl₂ ved opvarmning; stille i flydende bromid. Reagerer med jod ved opvarmning.

Violet fosfor

• Fremstillet ved opvarmning af smeltet fosfor 240–260 °C (evt. katalysator som jod).
• Ikke-leder, rhomboedrisk krystalstruktur.

Sort fosfor (metallisk fosfor)

• Krystallinsk sort forbindelse. Ligner grafit.
• God elektrisk leder. Opløselig i CS₂.

Typer af hvid fosfor

• α-hvid fosfor: kubiske krystaller.
• β-hvid fosfor: sekskantede krystaller.