Hvad er sekundær undersøgelse i førstehjælp?

I førstehjælp er en sekundær undersøgelse en systematisk og detaljeret vurdering af et tilskadekommen, efter at indledende livreddende indgreb (primær undersøgelse og genoplivning) er udført, og tilskadekomne er stabile. Den primære undersøgelse fokuserer på kritiske, livstruende tilstande, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed, mens den sekundære undersøgelse har til formål at identificere og håndtere eventuelle andre skader eller medicinske tilstande, som måske ikke er umiddelbart synlige, men som potentielt kan påvirke den tilskadekomnes helbred og velbefindende.

Den sekundære undersøgelse indebærer en top-to-tå undersøgelse af den tilskadekomne, hvor man tjekker for tegn og symptomer på forskellige skader og tilstande. Det omfatter typisk følgende trin:

- Sygehistorie: Få oplysninger om den tilskadekomnes tidligere sygehistorie, allergier, aktuelle medicin og eventuelle relevante medicinske tilstande. Disse oplysninger kan hjælpe med at identificere potentielle risikofaktorer og vejlede yderligere vurdering og behandling.

- Vitale tegn: Tjek og registrer den tilskadekomnes vitale tegn, herunder puls, respirationer, blodtryk og temperatur. Afvigelser fra normalområder kan indikere underliggende medicinske tilstande.

- Hoved og ansigt: Undersøg hovedet og ansigtet for eventuelle skader, deformiteter eller ømhed. Tjek for tegn på blødning, hævelse, blå mærker, flænger eller kontusion. Palperer forsigtigt kraniet for eventuelle fordybninger eller klumper, der kan indikere et brud.

- Hals: Vurder nakken for ømhed, smerte eller synkebesvær. Tjek for deformiteter eller unormal positionering, der kan indikere en rygmarvsskade. Udfør en blid bevægelsestest for at vurdere nakkestabilitet.

- Bryst og lunger: Undersøg brystet for eventuelle deformiteter, asymmetri eller paradoksal bevægelse (bevægelse i modsat retning af normal vejrtrækning). Lyt til lungerne ved hjælp af et stetoskop for eventuelle unormale åndedrætslyde, såsom hvæsen, knitren eller raser, som kan indikere åndedrætsproblemer.

- Mave: Undersøg maven for ømhed, smerte, blå mærker eller udspilning. Palperer forsigtigt maven, vær opmærksom på lokal ømhed eller beskyttelse (frivillig muskelsammentrækning for at beskytte et skadet område).

- Bækken: Tjek bækkenet for ømhed, smerte eller ustabilitet. Klem forsigtigt hoftekammene (hofteknoglerne) og symphysis pubis (leddet foran på bækkenet) for at vurdere for mulige frakturer.

- Lemmer: Undersøg lemmerne for eventuelle deformiteter, brud, forstuvninger eller dislokationer. Tjek for pulser, fornemmelse og bevægelse i hvert lem. Vurder for eventuelle tegn på kompartmentsyndrom (øget tryk i et muskelrum), som kan indikeres ved smerte, hævelse og nedsat følelse.

- Neurologisk vurdering: Udfør en kort neurologisk vurdering, herunder kontrol af den tilskadekomnes bevidsthedsniveau, pupilstørrelse og reaktivitet, orientering til tid, sted og person og eventuelle fokale neurologiske mangler (såsom svaghed eller lammelse på den ene side af kroppen).

- Psykosocial vurdering: Overvej den tilskadekomnes følelsesmæssige tilstand og støttebehov. Yd psykologisk førstehjælp, hvis det er nødvendigt, og sørg for, at den tilskadekomne føler sig tryg og beroliget.

Igennem den sekundære undersøgelse er det vigtigt at kommunikere resultater og bekymringer med andre sundhedsprofessionelle, der er involveret i patientens pleje, og at prioritere behandling baseret på den tilskadekomnes generelle tilstand og sværhedsgraden af ​​deres skader eller medicinske tilstande.