Forståelse af det forstærkede drivhuseffekt og klimaforandringer

Havvandstand

Stigende temperaturer får polarkapper, ikke-polare gletschere, Grønlands indlandsis og dele af Antarktis til at smelte, hvilket fører til en stigning i havvandstanden. Ifølge IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) forventes havvandstanden at stige ca. 50 cm globalt inden år 2100. Denne til synes lille stigning kan have alvorlige konsekvenser: hele strande kan forsvinde, store dele af lave øer som Kiribati og Tuvalu kan erosione markant, og stigende hav kan trüe grundvandsledere.

En af de mest betydningsfulde effekter kan ske i Australien, hvor 85 % af befolkningen bor inden for en times kørsel fra kysten. Eksperter forventer, at den australske kystlinie vil trække sig indland med en faktor 100 gange den lodrette stigning i havvandstanden, dvs. op til 50–100 meter indland.

Vejr

Når oceaner opvarmes, optager de større mængder energi, som bidrager til ekstremt vejr. Det har ført til en øgning i storme, nedbør, oversvømmelser og tørke over hele verden. Ifølge NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration) var 2005 det varmeste år på record.

NOAA rapporterede også, at der i 2005 opstod tre kategori-5-hurrikaner i Atlanterhavets bassin for første gang i historien, mere end 200 daglige varmerekorder blev brudt i seks amerikanske stater, skovbrande ødelagde 3,4 millioner hektar, 37,1 tommer regn faldt i Mumbai på 24 timer, og Europa og Amazonien oplevde deres værste tørke i årti.

Den mest alvorlige virkning af global opvarmning på vejret er bidraget til hedebølger. Hede er mere dødelig end enhver anden naturkatastrofe, især i byområder, og da verdensbefolkningen fortsætter med at stige, bliver byer stadig større.

Hedebølgen i Europa i 2003 kostede 35.000 menneskeliv, og ifølge en studie publiceret i Science Magazine i 2004 forventes trenden med stigende globale temperaturer ikke at ændre sig.

Sociale aspekter

Det eneste "sølvlinje" ved den forstærkede drivhuseffekt ser ud til at være en social. Menneskeheden står overfor potentielt forherligende konsekvenser af global opvarmning. For at beskytte os mod de værste effekter kan det kræves, at vi reducerer vores afhængighed af fossile brændstoffer og omstiller til fornybare energikilder med markant lavere skadelige emissioner.

Udviklingen af disse teknologier kan skabe en økonomisk opgang ved at skabe arbejdspladser og nye markeder, samt føre til national og individuel energiuafhængighed. Desuden er mange familier og individer blevet mere energibevidste og har begyndt at spare energi og bruge alternativer som hybridbiler.

Miljøsundhed