Start Fællesskabs-CPR-kurser: Guide Til Livreddende Træning

Det Skal Du Bruge

• Instruktører
• Stort lokale
• Udstyr og træningsmaterialer
• Reklame

Instruktioner

1. Vælg egnet datoer for kursus-sessioner. God tid: tidlig september (efter sommerferie, børn tilbage i skole) eller april (efter påskeferie, før eksamen/ballade-sæson).
2. Find et rummeligt sted til træning. Skole-lokaler og gymnastiksaler er ideelle – masser af plads til demonstrationer. Rådhuse og store fællesskabscentre er også gode. Få underskrevet aftale for at sikre lokalet.
3. Ansæt certificerede instruktører. Bedste steder at finde dygtige CPR-lærere: hospitaler, brandvæsen, Røde Kors. Undersøg disse ressourcer og opfølg andre. Når datoer og lokaler er booket: vælg instruktører, der kan undervise på de tidspunkter.
4. Mød med din instruktør for at udarbejde liste over udstyr og materialer, du er ansvarlig for. Instruktører kan skaffe nogle medicinske udstyr og manekyner, men du leverer: borde, stole, AV-udstyr, undervisningshjælpemidler (whiteboards/blackboards), kontorudstyr og auxiliare varer efter instruktørens liste.
5. Bestil specialiseret materiale som CPR-færdighedskort, deltager-hæfter, førstehjælp-litteratur, bøger og studievejledninger fra en central kilde. Overfør omkostningerne til tilmeldte. Røde Kors anbefaler at bestille proprietært materiale fra deres nærmeste kontor flere uger før kursusstart eller direkte fra leverandør shopstaywell.com (se ressourcer).
6. Reclamer for kurserne tidligt og ofte. Nemmeste måder: hæng flyers i fællesskabet, promouvoir på skole/center/by/kommune-websteder. Kontakt lokal radio/TV og bed om offentlig service-annoncer. Tænk kreativt om andre måder at nå dem, der mest sandsynligt søger CPR-træning.
7. Hold kontakt til deltagere undervejs i kursus-serien. Folk, der forvirres eller overvældes, er ofte for generede til at indrømme det – gør det nemt for dem at komme til dig privat som kursus-koordinator for hjælp og råd.
8. Fejer kursus-afslutning med forfriskninger, diplomer og andre belønninger, der lader deltagere vide, at de ikke kun har gjort en stor ting, men at fællesskabet er taknemmeligt. Det er ikke usædvanligt at læse human-interest historier om folk, der aldrig troede, de ville blive bedt om at udføre CPR, og så blev til en slags nabo-helt ved at bruge deres nye færdighed.