Byggerisikkerhed: Væsentlige praksisser og regulativer

Arbejde i byggeribranchen kan være farligt. De fleste ulykker på en byggeplads skyldes dårligt opmærksomhed, manglende træning eller ikke-overskridelse af nødvendige sikkerhedsregler.

Grundlæggende sikkerhedsprincipper

De grundlæggende sikre arbejdspraksisser, som alle i byggeribranchen skal kende, kan opsummeres i otte grundlæggende punkter. Disse grundlag skal blive "automatiske" for alle på arbejdspladsen:

1. Brug værktøjer, udstyr og personligt beskyttelsesudstyr (PBU) som det er designet til.
2. Bær PBU, når det er påkrævet.
3. Inspektionér dit udstyr før hver brug.
4. Kend din virksomheds sikkerhedsregler og -politikker.
5. Udfør kun jobs, du er trænet til.
6. Rapporter eller ret alle usikre forhold.
7. Tag "nul-ulykker"-filosofien til hjerte.
8. Hvis du ikke ved noget, så spørg!

OSHA

Occupational Safety and Health Administration (OSHA) er en del af Arbejdsministeriet, en federal agentur, der leverer vejledning og information samt håndhæver sikkerhedspolitik, hvilket holder millioner af mennesker trygge på arbejdet hvert år.

OSHA blev etableret i 1971, og siden da er ulykkesraten for arbejdsskader halveret. OSHAs politikker eller regulativer kaldes standarder. Nogle standarder, kaldet generelle standarder, gælder for alle brancher. Andre standarder kan være branche-specifikke.

Farekommunikation og MSDS

Farekommunikation (HAZCOM) er et program og en OSHA-standard, der instruerer arbejdsgivere i at kommunikere farene ved materialer, der bruges af ansatte. Forkert brug af farlige materialer kan forårsage alvorlige personlige helbredsproblemer. Andre materialer kan reagere voldsomt under bestemte betingelser eller når de kombineres med andre materialer. Korrosion, brand og reaktiv eksplosjon er alle muligheder. Arbejdsgivere er ansvarlige for at informere deres ansatte om disse farlige materialer.

Hvert materiale, der bruges på din arbejdsplads, skal have et tilhørende materialsikkerhedsdatablad (MSDS). Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at MSDS'er er tilgængelige. Det er ansattens ansvar at blive fortrolig med og forstå informationen på disse blade for at beskytte sig selv, før de bruger eller udsætter sig for materialet.

Personligt beskyttelsesudstyr (PBU)

PBU er designet til at beskytte individer mod skader på arbejdspladsen. En byggeplads har mange forhold, der kan forårsage legemessige skader, hvis ansattens PBU ikke bæres korrekt.

Eksempler på PBU inkluderer sikkerhedsbriller, hætter, handsker, hørebeskyttelse, åndedrætsbeskyttelse, sikkerhedssele og sikkerhedssko. Nogle PBU vil være påkrævet at bære, når ansatte fysisk er på arbejdspladsen. Andre PBU vil være påkrævet ved udførelse af specifikke opgaver, som en svederhjelm eller sikkerhedssel.

Arbejdsplads-sikkerhed og kommunikation

At skabe en sikker arbejdsplads er alle ansattes ansvar. At sikre de rigtige skilte, afspærringer, mærker og andre visuelle hjælpemidler er placeret, hvor de er nødvendige, er afgørende for at kommunikere farlige forhold til ansatte og i nogle tilfælde offentligheden.

OSHA har flere standarder, der beskriver effektiv brug af signaler og skilte på arbejdspladsen. Et OSHA-arbejdssikkerhedsplakat, nødfonenumre og sundhedsbeskytningsplakat er alle påkrævet af OSHA at være opsat et tydeligt sted for ansatte. Skilte skal være skrevet på simpelt sprog eller bruge symboler i stedet for ord for at mindskabe problemer med dårlige læseevner eller sprogbarrierer blandt ansatte.

Træning er essentiel i effektiv brug af alarmer, horn, fløjter osv. Ansatte skal kunne genkende alarmen for at den er effektiv. Bagudalarmer på lastbiler er et universelt alarm, som de fleste forstår, men evakueringsalarmen for en olieraffinaderi kan være unik for den anlæg, så hver enkelt skal være trænet i den alarm, og alarmen skal testes periodisk ikke kun for funktionalitet, men også for ansattens fordel.

Afspærringer, udstyrsmærker, orange kegler og skilte er alle effektive måder at kommunikere farlige områder eller forhold på en arbejdsplads. Sørg for, at disse enheder fjernes, når faren ikke længere eksisterer. Hvis unødvendige skilte er udbredt, vil ansatte blive selvsikre.

Ulykker

Ulykker resulterer ofte i skader. Skader resulterer i unødvendig smerte og lidelse for individer og deres familier, og koster virksomheder og individer penge. Sikkerhed starter med hvert individ. Deltagelse i usikre handlinger eller accept af usikre forhold er de to primære årsager til ulykker.

Ulykker kan være meget dyre. Alle involverede påvirkes af begivenheden. Virksomheden taber økonomigt gennem øgede forsikringsomkostninger, forsinkelser i at få jobbet udført, ansattes medicinske pleje, ejendoms- eller udstyrsskader samt undersøgelsesomkostninger/ bøder. Ansatte taber gennem øgede forsikringspræmier, tabt løn fra fravær, begrænset bidrag til familien osv.

Bedste praksis

Bedste arbejdspraksisser er de metoder og politikker, der historisk har leveret den sikreste måde at udføre et job rigtigt på inden for en branche eller praksis. Brug af bedste praksis er en meget proaktiv måde at arbejde sikkert på. At forstå jobbet og identificere risici og mindske disse risici forebygger potentielle ulykker.

De bedste arbejdspraksisser bruges af individer, der følger alle regler, regulativer og politikker for det job, de arbejder på. De starter aldrig et job, før de har gennemgået, hvad der kræves, og udført en risikovurdering på et eller andet niveau. De ansatte, der efterligner bedste arbejdspraksisser, er dem, der mentor andre og retter usikre handlinger eller situationer, når de ser dem.