Dopamins rolle i schizofreni: Hyperdopaminergi-hypotesen forklaret

Dopamin-dysregulation er en hjørnesten i schizofrenis patofysiologi. "Dopamin-hypotesen" har udviklet sig fra en simpel overskuds-model til et nuanuceret kredsløbs-baseret rammeværk.

Regional dopamin-udbalancering

Mesolimbisk bane (VTA → Nucleus accumbens)

Hyperdopaminergi i denne belønningsbane driver positive symptomer (hallucinationer, wahnideer). Antipsyhotika D2-receptor-blokade her reducerer psyko.

Mesokortikal bane (VTA → Prefrontal cortex)

Hypodopaminergi i denne kognitive kontrolbane ligger til grund for negative og kognitive symptomer (avolition, arbejdshukommelses-deficitter). D2-blokade kan forværre dette; partielle agonister (f.eks. aripiprazol) eller D1-agonister kan tilbyde fordel.

Nigrostriatal bane

D2-blokade her forårsager ekstrapyramidale bivirkninger (EPS) og tardiv dyskinesi.

Tuberoinfundibular bane

D2-blokade forhøjer prolaktin, fører til endokrine bivirkninger.

Støttende beviser

• Amfetamin (en dopamin-frigiver) kan inducere psyko hos friske og forværre symptomer hos patienter.
• PET-scanning viser forhøjet striatal dopamin-syntesekapacitet og D2/3-receptortilgængelighed hos umedicineringede patienter.
• Genetiske risikovarianter beriger for dopamin-signaleringsgener (DRD2, COMT, DAT1).

Integrerede modeller

Aktuelle modeller integrerer dopamin med glutamat (NMDA-hypofunktion → disinhibition af dopamin-neuroner) og GABA-interneuron-deficitter. Behandlingen sigter mod at normalisere striatal dopamin, mens prefrontale funktion bevares eller forbedres.