Røntgenstråling: Fysik, egenskaber & klinisk anvendelighed

Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling med bølgelængder 0,01–10 nm (energier 100 eV–100 keV), placeret mellem UV og gamma-stråling på spektret.

Nøgleegenskaber

• Penetration: Omvendt proportional med atomnummer (Z) og tæthed; knogle (højt Z, Ca) absorberer > blødt væv > luft.
• Ionisering: Udskyder orbitalelektroner → frie radikaler → DNS-skade (stokastisk risiko). Grundlag for både billedkontrast og strålebeskyttelse.
• Divergens: Punktkilde producerer omvendt-kvadratisk intensitetsfald; kollimering begrænser feltet.
• Spektrum: Bremsstråling (kontinuerligt) + karakteristiske linjer (mål-afhængige, f.eks. wolfram Kα 59 keV).

Kliniske anvendelser

• Radiografi: Bryst, knogle, abdomen — første linje strukturel billeddiagnostik.
• Fluoroskopi: Real-tid (GI-undersøgelser, angiografi, vejledning).
• CT: Computer-rekonstruerede tværsnit fra 360° projektioner.
• Mammografi: Lavenergi (Mo/Rh mål) for blødt-væv kontrast.
• DEXA: Dual-energi for knogletæthed.

Sikkerhedsprincip: ALARA

Rettelse (klinisk indication), Optimering (teknik, afskærmning, iterativ rekonstruktion), Dosegrænser (1 mSv offentlighed, 20 mSv/år fagfolk).