|  | Sundhed og Sygdom >  | Kræft | Skjoldbruskkirtelkræft

Schildkirtens kræftdiagnostik: Undersøgelser, procedurer og hvad du kan forvente

Schildkirtens knuder er almindelige; de fleste er gutart. En systematisk diagnostiskbane identificerer malignitet.

Diagnostisk arbejdsproces

  1. Anamnese og undersøgelse: Palperbar knude, cervical lymfadenopati, stemmeforandring, stråleeksponering, familiéhistorie.
  2. Schildkirtens funktionsprøver: TSH, frit T4, frit T3 (normalt normal ved kræft).
  3. Hals-ultralyd: Knudestørrelse, sammensætning (solid vs. cystisk), kanter, mikrokalk, vaskularitet, lymfeknuder. TI-RADS scoring guider FNA-indikation.
  4. Fintnåleaspiration (FNA) biopsi: Guldstandard for cytologi (Bethesda kategorier I–VI). Udføres under ultralydstyring.
  5. Molekylær test (hvis upassende): Afirma GSC, ThyroSeq, ThyGeNEXT til at finjustere malignitetsrisiko.
  6. Avanceret billeddiagnostik (selektiv): CT/MR til lokal invasion; PET/CT til fjernmetastaser (sjælden ved diagnostik).
  7. Genetisk test: Til medullært skildkirtenskræft (RET proto-oncogen), familiære syndromer (MEN2), eller aggressive varianter.

Bethesda-kategorier (forenklet)

  • I: Ikke-diagnostisk → gentag FNA.
  • II: Gutart → overvågning.
  • III: Atypi af usikker signifikans (AUS) → gentag FNA eller molekylær test.
  • IV: Follikulært neoplasm → diagnostisk lobektomi eller molekylær test.
  • V: Mistænkeligt for malignitet → næsten-total thyreoidektomi.
  • VI: Malignant → total thyreoidektomi ± central halsdissektion.

Næste skridt efter diagnostik

  • Multidistciplinært team (endokrin kirurg, endokrinolog, patolog, nuklearmedicin).
  • Stadiinddeling (AJCC 8. udgave).
  • Behandling: kirurgi ± radioaktivt jod ± TSH-suppression ± ekstern stråleterapi ± målrettet terapi (avanceret).

De fleste differentierede skildkirtenskræftformer har fremragende prognose (>98% 20-års overlevelse).

Skjoldbruskkirtelkræft