Øsofagektomi-tilgange: Transthorakal, Transhiatial, Hybrid og minimalinvasive optioner

Valg af øsofagektomi-tilgang afhænger af tumoplacering, patientfaktorer, kirurgens ekspertise og institutionspræference.

1. Transthorakal øsofagektomi (Ivor Lewis / McKeown)

Ivor Lewis (To-felt): Højre thorakotomi + laparotomi. Intratorakal anastomose. Til mid/distale øsofagus/gastro-øsofageal (GEJ) tumorer.
McKeown (Tre-felt): Højre thorakotomi + laparotomi + cervical incision. Cervikal anastomose. Til proksimale/midtumorer; højere risiko for recidiverende laryngeus nerve (RLN) skade.
Thorakoskopisk/VATS/robotiske varianter reducerer morbiditet.

Laparotomi + cervical incision; INGEN thorakotomi. Blunt øsofagus-mobilisering gennem hiatus.
Cervikal anastomose.
Indikationer: Distale øsofagus/GEJ tumorer; høj thorakal risiko (alvorlig KOL, tidligere thorakal strålebehandling).
Fordele: Undgår thorakotomi-smerte/pulmonal morbiditet; lavere RLN-skade (cervikal kun).
Ulemper: Begrænset mediastinal lymfeknude-udtagning; højere anastomose-læk-rate (cervikal); vanskeligt for proksimale tumorer.

Laparoskopisk mave-mobilisering + højre VATS thorakal dissection + cervical anastomose.
Robot-assisteret (thorakal ± abdominale faser).
Hånd-assisteret laparoskopisk transhiatial.

Total MIE: Thorakoskopisk + laparoskopisk (Ivor Lewis eller McKeown).
Hybrid MIE: En fase åben, en minimalinvasiv.
Robotisk MIE: da Vinci/Versius platforme.
Fordele: Mindre smerte, kortere ICU/ophold, færre pulmonale komplikationer, ækvivalente onkologiske resultater (TIME, MIRO, ROMEN studier).

Tumorplacering (Siewert type for GEJ).
Neoadjuvant terapi gennemførelse/respons.
Patientens kardiopulmonale reserve.
Kirurgens/institutions volumen og ekspertise (centralisering forbedrer resultater).
Anastomose-præference (intratorakal vs. cervical; hånd-syet vs. staplet).

Multidistciplinært øsofageal tumorboard review er standard for alle resekterbare tilfælde.

Plastikkirurgi