Stamcelletransplantation vs. knoglemarvstransplantation: Vigtige forskelle

Identifikation

Transplantationsprocedurer erstatter defekte eller skadede væv og celler med celler, der kan genoprette normal funktion. Knoglemarv er en type stamcelle fra celler inde i knoglerne. Stamceller kan i øvrigt hentes fra: navlestreng, fostervæv, fosterhjerneskjold (plasenta), somatiske celler, embryonale celler samt knoglemarv. Valget af procedure afhænger af behandlingsbehov og påvirket kropsområde.

Anvendelse af stamceller

Stamcelleforskning er et udviklingsområde, hvor stamceller bruges til at kurere sygdomme, genmanipulere og klone dyr og mennesker. Deres løfte ligger i evnen til at udvikle sig til forskellige vævtyper. Ved behandling af syge væv kan de give permanent helbredelse, da sunde nye celler erstatter defekte. En dag kan det måske behandle kræft i kroppen. Knoglemarvsstamceller bruges allerede til at erstatte sygt knoglemarv hos patienter med blodborne sygdomme som leukæmi.

Risici ved stamcelletransplantation

hyppige tester og mulig indlæggelse efter procedure.
• Graft-versus-host sygdom: Patientens immunsystem reagerer på donorceller. Symptomer: opkastning, diaré, hududslag, mavesmerter.
• Organskade, blodkarskade og sekundær kræft er andre mulige komplikationer.

Anvendelse af knoglemarv

Knoglemarv er det bløde væv inde i knogler, ansvarligt for produktion og opbevaring af blodceller. Det kan hentes fra brystben, hofte, rygrad, ribben og kraniet. Transplantatmateriale kan erstatte skadet knoglemarv efter stråle- eller kemoterapi. Patienter med genetiske sygdomme som Hurler-syndrom eller adrenoleukodystrofi kan også gavne.

Risici ved knoglemarvstransplantation

Risici varierer med patientens sundhed, transplantations type og donorens kompatibilitet. Patienter efter kemo/stråleterapi kan have komplikationer pga. forsvagget krop. Kompatibilitetsrisici er større ved donormateriale. Mulige komplikationer: anæmi, infektion, indre blødning, indre organskade.