Koma: Definition, årsager, klinisk vurdering og prognose

Koma er en tilstand af dyb uvedommelighed fra hvilken en person ikke kan vækkes af nogen stimulus (røst, smerte, lys). Det afspejler bilateral cerebral hemisfæris dysfunction eller hjerne stamme (retikulært aktiverende system) svigt.

Almindelige årsager

Kategori	Eksempler
Strukturel	TBI, apopleksi (iskæmisk/hæmorrhagisk), tumor, hydrocephalus, herniation
Metabolsk/Toxisk	Hypoglykæmi, hepatisk encefalopati, uræmi, hyper/hyponatriæmi, overdosis (opioider, benzodiazepiner, alkohol), carbonmonoxid
Infektiøs	Meningitis, encefalitis, hjernabsces, sepsis
Hypoksisk-iskæmisk	Hjertepar, kvælstof, alvorlig anæmi, CO-forgiftning
Anfallsrelateret	Status epilepticus, post-iktal

Klinisk vurdering

• Glasgow Coma Scale (GCS): Øjne (1–4) + Verbal (1–5) + Motor (1–6) = 3–15. ≤8 = koma.
• Pupiller: Størrelse, symmetri, reaktivitet (kranialnerve III, hjerne stamme).
• Motormønstre: Decortikale (fleksion), decerebrale (ekstension), flaccide.
• Respirationsmønster: Cheyne-Stokes, central neurogen hyperventilation, apneustisk, ataktisk.

Arbejdsopgørelse (Akut)

1. ABC'er, glukose, naloxon/thiamin hvis indikeret.
2. Stat lab: CBC, BMP, LFTs, koagulation, toksikologi, ABG, lactat.
3. CT hjerne (uden kontrast) → MRI hvis CT negativ.
4. LP hvis infektion mistanke (efter imaging).
5. EEG hvis non-konvulsiv status epilepticus overvejes.

Prognose

• Afhænger af ætiologi, GCS, alder, pupillær respons, varighed.
• Metaboliske/toxiske koma ofte reversible; strukturelle/hypoksiske bærer højere mortalitet.
• Vegetativ tilstand / minimal bevidsthedstilstand kan følge efter forlænget koma.