MRSA-bærertilstand: Definition, risici og dekoloniseringsstrategier

En MRSA-bærer (koloniseret individ) rummer methicillin-resistent Staphylococcus aureus uden tegn på infektion. Kolonisationsprævalens: 1–2 % samfund; 5–15 % sundhedspersonale; højere i plejehjem.

Kolonisationssteder

• Anterior næse (primært reservoir: 80–90 %)
• Farynx, perineum, akselhuler, lyske, rectum
• Hudfoldninger, sår, enhedssteder

Klinisk betydning

• Autoinfektionsrisiko: Bærer → operationssårinfektion (SSI) OR 3–5×; bakteriemi, lungebetændelse
• Transmission: Hænder, fomiter → andre patienter (især ICU, NICU, brændafdelinger)
• Udbrydningsmarker: Klyngedetektion udløser undersøgelse

Screeningsindikationer

• Præoperativt (ortopædi, kardiologi, neurokirurgi, vaskulær)
• ICU indlæggelse (nogle institutioner)
• Kontakt med kendt tilfælde
• Gentagne hudinfektioner
• Dialysis, cystisk fibrose, immunforsvaret

Dekoloniseringsprotokol (Perioperativt / Høj risiko)

1. Mupirocin 2 % calcium salve intranasalt 2 ggl dagligt × 5 dage
2. Chlorhexidin gluconat 2–4 % daglig kroppsvask × 5 dage (eller 2 % tørklæder)
3. Valgfrit: Oral antiseptikum (chlorhexidin mundskyl)
4. Verificér: Dyrkning 48t efter afslutning (nogle protokoller)

Effektivitet og kontroverser

• Reducerer SSI med 30–60 % hos bærere (RCT'er)
• Resistens mod mupirocin opstår (overvåg)
• Universel vs. målrettet screening debatteret (omkostningseffektivitet varierer)
• Samfundsdekolonisering anbefales ikke rutinemæssigt

Patientvejledning

• Bærer ≠ infektion; ikke "beskidt"
• Håndhygiejne er primær forebyggelse
• Intet arbejde/skole restriktion
• Husholdningsdekolonisering ikke standard (overvej hvis gentagen transmission)

Dekolonisering er et målrettet, evidensbaseret intervention – ikke for alle, men højværdi i kirurgiske og kritiske plejeforbindelser.