Ultralyd vs. radiografi: Forståelse af billeddiagnostiske modaliteter

Funktionsmåde

Diagnostisk ultralyd: lydbølger 2–16 MHz.
Radiografi: stråling, måler røntgenfoton-absorption i væv.

Specialiseringer

Ultralyd foretrækkes til: graviditeter, skjoldbruskemasser, skrotumsmasser, galsten.
Radiografi mest brugt til: knogler (røntgen), tyktarmsileus.

Kombineret billeddiagnostik

Begge bruges til nyresten. Ultralyd billedner nyrer godt, men ser ikke urinveje. Radiografi viser, om sten sidder i urinvejen. Lydbølger og stråling "ser" forskelligt → kombineret brug (fx brystbilleddiagnostik).

Advarsel (ALARA-princippet)

Begge modaliteter følger ALARA – As Low As Reasonably Achievable. Ultralyd: ingen kendte negative effekter, men brugtes konservativt. Radiografi: stråling kan forårsage kræft ved visse doser – minimal brug angives. Diagnostiske niveauer er generelt sikre.

Potentiale

Forskning i ultralyd: rekonstruktioner og 3D-billedning. Radiografi: stor fremgang med CT (computed tomography). 3D-rekonstruktioner bruges med CT. Fluoroscopi (radiografi-variant) visualiserer kärl (IV-kontrast) og tarmen (oral kontrast).

Hospitaler