Hvorfor logrullning er forældet i intensivpleje og hvad der har erstattet det

Logrullning — at vende en patient som en enkelt enhed samtidig med at man opretholder rygrads-justering — blev historisk brugt til rygrads-immobilisering. I moderne intensivpleje er det i stor grad opgivet på grund af betydelige risici og tilgængelighed af overlegene alternativer.

Risici ved logrullning

• Hæmodynamisk ustabilitet: Pludselige stillings-ændringer forårsager venøs pooling, reduceret preload og hypotensiv.
• Respiratorisk kompromittering: Rygliggende positionering påvirker ventilation/perfusion-matching; vendning forværrer midlertidigt oxygenation.
• Hud-skade: Skærekræfter under rullning forårsager tryksår (krydsben, trokanteræler, hæle).
• Rør/linje-forskydning: Endotrachealt rør, central-venøse katetre, dræner, overvågning.
• Forværring af rygrads-skade: Utilstrækkelig stabilisering; bevægelse på skade-niveau.
• Personale-skade: Manuel håndtering af tunge, sederede patienter.

Nuværende bedste praksis (SCCM, NICE, AACN)

Til rygrads-foranstaltninger (Traume)

• Logrullning kun hvis specialiserede vende-senge/udstyr ikke tilgængeligt.
• Foretrukket: Kinetiske terapi-senge (kontinuerlig lateral rotation), luft-fluidificerede senge, eller 30° lateral hældning med pude.
• Streng rygrads-justering opretholdt af trænet team (minimum 4–5 personer) med cervical-krave, hoved-blokke, rygrads-bræt.

Til generel ICU-omplacering (Hver 2. time)

• Automatiseret Lateral Rotation Terapi (LRT): Kontinuerlig langsom rotation (0–60°) – reducerer VAP, atelektase, tryksår.
• Mikro-skift / Små stillings-ændringer: 15–30° lateral hældning med pude/kanter; mindre hemodynamisk påvirkning.
• Mave-liggende positionering: For alvorlig ARDS (PaO₂/FiO₂ <150) – 12–16 timer/dag; specialiseret team-protokol.
• Glide-lag, hover-madrasser, loft-løfte: Reducerer skærekræfter og personale-skader.

Undtagelser, hvor logrullning måske stadig bruges

• Ressource-begrænsede miljøer uden specialiseret udstyr.
• Korte, specifikke manøvrer (f.eks. fjernelse af rygrads-bræt post-scanning) med fuldt team.
• Patient/forælder-negtelse af alternative modaliteter (sjældent).

Konklusion: Logrullning er ikke standard of care. Protokolleret, udstyrs-assisteret omplacering forbedrer patientsikkerhed og personale-ergonomi.