MRI-scanning: Hvad det er, hvordan det virker & hvad du kan forvente

En magnetisk resonans imaging (MRI) bruger et magnetfelt og radiobølger til at skabe billeder af kroppens indre. MRI giver anden information end røntgen, CT-scanning og ultralyd. Processen er smertefri. Billeder gemmes digitalt og kan tilgås fjernfra – et uvurderligt diagnostisk værktøj.

Hvad en MRI gør

MRI bruger ikke stråling. Den bygger på et stærkt magnet og radiobølger. Magnetfeltet skabes ved at sende strøm gennem trådspoler. Andre spoler sender/modtager radiobølger omkring patienten. En computer producerer tynde skivebilleder fra forskellige vinkler. Sygt væv fremstår markant klarere end ved andre scans.

Anvendelse

Hjerne: tumorer, nerveproblemer, blødninger, aneurysmer. Øjne: optic nerve. Ører: vigtige nerver. Brystkasse: hjerte, kar, lunger. Blodflow, lever, pankreas, nyre. Led og knogler: arthritis, revne sener. Brudte knogler, bulging discs, rygsøjleproblemer.

Maskinen

Typisk stor cylinderformet rør, åben i begge ender, omgivet af cirkulært magnet. Bevægeligt bord skyder patient ind i magnetcentrum. Kort-bore systemer (magnet ikke helt omkring) og åbne systemer findes til fedme/lukketrumsangst. Billedbehandling sker i separat rum.

Før MRI

Patient spørges om sundhed. Kontrastmiddel (IV) bruges ofte – allergi, graviditet, nylige operationer diskuteres. Alvorlig nyresygdom kan udelukke MRI. Hospitaldragt, ingen smykker/ur/metallgenstande (kort, høreapparater). Metalimplantater ofte OK, men pacemakere og cochleære implantater kan udelukke.

Undersøgelsen

Patient ligger stille på bord, der bevæger ind i maskinen. Maskinen laver bulk/tap-lyde. Teknolog instruerer om at holde stille nogle minutter, så slappe af. Kontrastmiddel kan give varmefølelse, men undersøgelsen er normalt ubehagelighedsfri. Varer 45–60 min. IV fjernes efterfølgende. Resultater fra egen læge senere.

Generel sundhedsindustri