Computed Radiography (CR): Fordele, ulemper og digital billedbehandling

Computed Radiography (CR) bliver mere udbredt og erstatter stadigt det konventionelle røntgen. CR bruger en billedplade i stedet for en film-indlæst kassette til at opnå billedet; billedpladen indlæses i en CR-læser og scannes. Billederne vises på en arbejdsstationsskærm og kan digitalt modificeres, overføres eller gemmes. Selvom computed radiography er porten til digital billedbehandling, har det både fordele og ulemper.

Fordeel: Omkostninger

CR kan være omkostningseffektivt for en røntgenafdeling eller en medicinsk klinik, der vil konvertere fra konventionel til digital radiografi, da det kan implementeres ved brug af nuværende konventionelt røntgenudstyr uden at bruge ekstra penge på nyt røntgenudstyr. Desuden er der ikke behov for film. CR bruger billedplader, der kan genbruges op til 40.000 gange, hvilket eliminerer omkostningerne ved dyre røntgenfilm og filmudvikling. Når billedet er opnået og scannet, slettes billedpladen, og processen kan gentages.

Fordeel: Billeddistribution

Fordi CR producerer digitale billeder, kan billederne overføres nemt og øjeblikkeligt til forskellige afdelinger på et hospital, såsom akutmodtagelsen eller intensivafdelingen (ICU). På få sekunder kan en ortopædkirurg se et billede i operationsstuen, der blev taget i røntgenafdelingen. Billederne kan også overføres til en CD, som patienten kan medtage til en læges klinik.

Ulempe: Øget stråleeksponering

Øget stråleeksponering er uønsket og skal holdes til et minimum. Støj, et almindeligt brugt ord i radiologi, der refererer til "kornethed" på et billede, opstår, når en lav stråleeksponering anvendes. Måden at reducere støj på er at øge eksponeringsteknikken, hvilket resulterer i øget stråleeksponering for patienten. Den øgede stråleeksponering kan også tilskrives eksponeringsfaktor-creep, som opstår, når en teknolog vælger en højere eksponeringsteknik end nødvendig, på grund af faktorer forbundet med brug af CR.

Ulempe: Teknologens selvtilfredshed

Med fremskridt i billedkvalitet og efterbehandling opnået ved CR, kan radiologteknologer kompensere for unøjagtigheder i eksponeringsteknik ved at justere teknikken under efterbehandlingsfasen af billederne snarere end ved eksponeringstidspunktet. Dette er en ulempe, da det kan fremme selvtilfredshed snarere end nøjagtighed med eksponeringsteknikker, hvilket kan resultere i over- eller undereksponerede billeder.

Generel sundhedsindustri