FTIR-spektroskopi: Principper, anvendelser og teknikker

Hvad er FTIR?

FTIR = Fourier Transform Infrared. En nyere form for infrarød spektroskopi, der identificerer både organiske og anorganiske stoffer og kan anvendes på faste, flydende og gasformige substansser. Udover identifikation af ukendte stoffer kan den også bestemme mængden af et givet stof i en blanding.

Infrarød spektroskopi – klassisk vs. FTIR

Originalmetoden var dispersiv: infrarødt lys adskilt af et prisme, enkelte frekvenser sendt gennem prøven. Processen var langsommere end FTIR, som scanner ALLE frekvenser samtidigt ved hjælp af et interferometer.

Interferometer

Ifølge "Handbook of Instrumental Techniques for Analytical Chemistry" har Fourier-transform-systemet tre komponenter: strålningskilde, interferometer, detektor. Interferometeret gør FTIR unikt. Det består af: stråldeler, fast spejl, bevægelses spejl. Strålen fra kilden passerer stråldeleren, deles i to. En reflekteres af fast spejl, den anden af bevægelses spejl. Strålerne genforenes i stråldeleren og skaber interference. Interferensen måles og et interferogram (graf) produceres med målinger for alle infrarøde frekvenser.

Detektor

Strålen fra interferometeret leds gennem prøven (fast/flydende/gas). Nogle frekvenser absorberes, andre passerer/reflekseres afhængigt af stoffet. Målingen sendes til computer sammen med interferogram, hvor Fourier-transformationen udføres. Resultatet: prøvens spektrum præsenteres til bruger.

Fordel ved FTIR

  • Ikke-destruktiv – prøven bevares.
  • Meget hurtigere end tidligere teknikker: kan indsamle et scan hvert sekund.
  • Mere følsom og præcis.
  • Enkel maskine med kun ét bevægeligt element.

Anvendelse

Mange praktiske anvendelser: analyse af kemiske udslip, find/identificer forurening, analyser ukendt medicin. Bruges i folkesundhed/sikkerhed, politi, medicin. Resultater sammenlignes med kendte stoffer spektrum. Hvis stof ikke er registreret, kræves yderligere tests.

Generel sundhedsindustri