Forstå USAs sundhedsregulering: Indvirkning & udfordringer

Regulatorisk infrastrukturs indflydelse på USAs sundhedsvæsen

Den regulatoriske infrastruktur i USAs sundhedsvæsen har enorm indflydelse på type og kvalitet af sundhedsydelser. Ifølge Commonwealth Fund er USAs system – efter flere standarder – hverken så omkostningseffektivt, effektivt eller af samme kvalitet som systemer i andre udviklede lande (Vesteuropa, Japan). Givet USAs rigdom kan forskellene næsten helt tilskrives reguleringstypen – eller mangel på samme.

Privat eller offentlig?

USA er en blanding af privat og offentligt system – med unikke fordele og ulemper.

  • Privatfinansieret: Borgere (ofte via forsikring) betaler selv. Grundlæggende tjek billige, specialister (onkologer, urologer) dyre p.g.a. knaphed.
  • Offentligt finansieret: Stat/skattebetalere dækker alle. Specialister mere tilgængelige, men dyrt at forsikre hele landet.

Begge systemer er dyre – men af forskellige årsager.

Kostnadskontrol

Sundhedsomkostningerne er stiget på grund af:

  • Stigende administrative omkostninger
  • Medicinske/faglige fremskridt
  • Længere levealder
  • Kroniske sygdommer
  • Flere lægebesøg

Men erstatningsansvarslove og **forsikringsindustriens lav regulering** har også drevet priserne op. Ifølge American Medical Association betaler lægere ofte hundredetusinder i forsikring mod erstatningsansvar – omkostninger reflekteret i priser og præmier. Forsikringsindustrien nægter nemt dækning og hæver præmier.

Nye forsikringsreguleringer (Obama-reformen)

  • Unge op til 27 år dækket af forældres forsikring (fra 2011)
  • Forsikringer må ikke nægte børn med forudsættende sygdomme (voksne fra 2014)
  • Virksomheder med <50 ansatte: skattekredit op til 50% af medarbejderpræmier (Huffington Post)

Generel sundhedsindustri