Amlodipin i graviditet: Sikkerhedsprofil, risici og klinisk vejledning

Amlodipin, en dihydropyridin-kalciumkanal-blokker, er ikke en første-linje antihypertensiv i graviditet, men kan bruges, når foretrukne midler er uegnet.

Graviditetskategori og evidens

  • FDA kategori C: Dyreforsøg viser fosterrisiko; ingen adequate humane studier.
  • ACOG/NHBPEP foretrukne midler: Methyldopa, labetalol, nifedipin XL. Amlodipin er et alternativ.
  • Humane data: Registre og kohortestudier (tusinder af eksponeringer) viser intet klart mønster af alvorlige misdannelser. Visse signaler for medfødte hjertemisdannelser (VSD, ASD) og intrauterin vækstbegrænsning (IUGR) – forvirret af hypertensionen selv.
  • Placenta-overgang: Ja (lipofil).
  • Amning: Lav mælkniveauer; anses kompatibelt (AAP).

Klinisk beslutningsramme

  • Hvis allerede på amlodipin med velkontrolleret BT → ofte fortsat (skift risikerer destabilisering).
  • Nydebut-hypertension i graviditet → start foretrukket middel (labetalol, nifedipin XL, methyldopa).
  • Alvorlig hypertension (≥160/110) → IV labetalol, hydralazin, eller nifedipin PO; amlodipin ikke til akut brug.
  • Overvåg: BT, fostervækst (seriel ultralyd), moderat ødem, nyrefunktion.

Vigtige rådgivningspunkter

  • Ukontrolleret hypertension udgør større fosterrisiko (abruptio, IUGR, dødfødsel, præklampsie) end de fleste antihypertensiva.
  • Stop ikke plutseligt – rebound-hypertension.
  • Rapporter ødem, hovedpine, synsforandringer, epigastrisk smerte (præklampsie-tegn).

Delt beslutningstagning med OB/MFM er essentielt.

Graviditet og sundhed