"Hver sin egen" (Suum Cuique): Betydelse, oprindelse og etisk anvendelse

"Hver sin egen" (latin: Suum cuique) er en retsfilosofisk princip, der betyder "til enhver det, der hører ham til" eller "lad enhver have sit eget". Det påstår, at individer bør modtage det, de fortjener – enten belønning eller konsekvens – baseret på deres handlinger, fortjenester eller rettigheder.

Historisk oprindelse

  • Romersk ret: Justitia suum cuique distribuit – "Retfærdighed uddeler til enhver hans ret" (Ulpian, Digesten).
  • Cicero: Suum cuique pulchrum est – "Hver sin egen er skøn/retskaf".
  • Platon/Aristoteles: Fordelende retfærdighed – proportional lighed baseret på fortjeneste/bidrag.

Moderne tolkninger

1. Retfærdighed og billighed

Retssystemer sigter mod at give hver person deres ret: straff for forbrydelser, erstatning for skade, beskyttelse af rettigheder, belønning for prestationer.

2. Tolerance over for mangfoldighed

Almindeligt brugt som "smagen er som smagen" – anerkendelse af legitime forskelle i smag, præference, livsstil uden dom.

3. Ejendom og autonomi

Respekt for individuel ejendom og selvbestemmelse: "Det, der er dit, er dit; det, der er mit, er mit."

Etisk nuanse

  • Rechtferdiger ikke ulighed: "ret" skal baseres på relevante kriterier (indsats, behov, rettigheder), ikke præjudicer.
  • Konflikter med egalitære principper, når "fortjeneste" er uligeligt fordelt af omstændigheder.
  • I sundhedsvæsen: fordelende retfærdighed (behovsbaseret) kan overstige "hver sin egen" (fortjenestebaseret).

Kulturelle referencer

  • Motto for Ordinen af den Sorte Ørn (Preussen).
  • Indskrevet på Nürnberg Justizpalast.
  • Brugt i litteratur, ret og almindelig tale til at bekræfte retfærdighed eller acceptere forskelle.

Udtrykket overlever, fordi det fanger en dyb intuition: retfærdighed betyder at give folk det, de har fortjent eller har ret til – mens det minder os om, at at definere "ret" er det hårde arbejde ved retfærdighed.

Sorg og tab