Den sorte død overbevisninger: Guds straf, miasma og fødselen til karantæne

Den 14. århundredes Sorte Død (Yersinia pestis) udløste diverse etiologiske teorier og desperate midler, der afspejler middelalderlig kosmologi.

Herskende årsagsovertro

  • Guddommelig straf: Guds vrede over menneskers synd → geiselflagellant-processer, forfølgelse af minoriteter
  • Miasma-teori: "Dårlig luft" fra forrådnelse, sumpe, jordskælv → urter brændt, røgning, duftposer
  • Astrologisk: Planetkonjunktioner (Saturn-Jupiter-Mars 1345) forurener atmosfæren
  • Forgiftning: Anklager mod jøder, spedalske, tiggere om forgiftning af brønde
  • Smitte (opkomne): Person-til-person spredning erkendt sent; karantæne (40 dage = quaranta giorni) startede i Venedig (1348)

Behandlinger & Forebyggelse

  • Aderladning, rensning (humoral rebalancering)
  • Urtekur (theriak, arsenik, kviksølv)
  • Amuletter, relikvier, bønner
  • Flygt fra byer (spredte ofte sygdommere)

Historisk betydning

Disse svar afslører begrænsningerne i præ-germ-teori medicin, men også oprindelsen til folkesundhedsforanstaltninger: karantæne, lazaretter, dødslagsregnskaber og sanitaire korde. Moderne epidemiologi skylder meget af disse tidlige observationer.

Sorg og tab