Raffaello Sanzios død ved 37: Feber, udmattelse eller forgiftning?

Raffaello Sanzio da Urbino (Raphael), renæssancemesteren, døde den 6. april 1520, sin 37. fødselsdag, efter en kort sygdom. Den præcise årsag forbliver debatteret af historikere og læger.

Samtidige beretninger

• Giorgio Vasari (1550): «Kontinuerlig feber» efter «overmåde kærlige fornøjelser» (sandsynligvis henviser til hans elskede Margherita Luti, «La Fornarina»); blodåderåbning forværrede tilstand.
• Andre kilder: «Malign feber» (muligvis tyfoid, malaria eller lungebetændelse); døde efter 14 dages sygdom.

Førende teorier

Teori	Støttende punkter
Infektiøs feber (Tyfoid/Malaria/Lungebetændelse)	Almindelig i Rom; passer til «kontinuerlig feber» og 2-ugers forløb; Vasari nævner blodåderåbning (standard dengang).
Udmattelse / Overarbejde	Intense Vatikan-projekter (Stanze, gobeliner, arkitektur); Vasari noterer «dag med intensivt arbejde» før sygdom.
Forgiftning	Rygter fra rivaler; ingen forensiske beviser; symptomer ikke klassiske for arsenik/antimon.
Seksuelt overført (Syfilis?)	Vasaris «kærlige fornøjelser» antyder; men tertiær syfilis usandsynlig ved 37 med akut feber.

Medicinsk kontekst 1520

• Ingen antibiotika, antipyretika, IV-væsker.
• Blodåderåbning (sandsynligvis udført) ville forværre dehydrering/sepsis.
• Levealder ~35–40; mange kunstnere døde unge (Caravaggio 38, Giorgione 33).

Arv

Begravet i Pantheon, Rom – undtagelsesmæssig ære. Epitaf af Pietro Bembo: «Her hviler Raffaello, hvem Naturen frygtede at blive overgået mens han levede, og da han døde, frygtede hun, hun ville dø også.»

Mens den præcise patogen er tabt til historien, er en akut infektionssygdom hos en overarbejdet 37-årig i renæssance-Rom den mest parcimoniøse forklaring.