IgA-antistoffer: Beskyttelse af mukøse overflader og opretholdelse af mikrobiom-balance

Immunoglobulin A (IgA) er det dominerende antistoft ved mukøse overflader (respiratoriske, GI, GU-baner), der leverer første-linje immunforsvar samtidig med at opretholde mikrobiom-hjemostase.

Biologi

  • Struktur: Monomerisk (serum) eller dimerisk (sekretorisk) med J-kæde.
  • Produktion: Plasmaceller i lamina propria; ~66 mg/kg/dag (overstiger alle andre Ig'er kombineret).
  • Transport: Polymerisk Ig-receptor (pIgR) transcytoerer dimerisk IgA → sekretorisk IgA (sIgA) med sekretorisk komponent (beskytter mod proteolyse).

Funktioner

  • Immun-eksklusion: Blokerer patogen/toxin-adhæsion og indtrængen; agglutinerer mikrober.
  • Mikrobiom-regulering: Selektiv binding former kommensale fællesskaber; fremmer mutualisme.
  • Neutralisering: Virusser, toxiner, enzym-er.
  • Anti-inflammatorisk: Dæmper ekscessiv immun-aktivering; opretholder barriere-integritet.

Klinisk relevans

  • Selektiv IgA-mangel: Mest almindelig PID (1:300–500); ofte asymptomatisk men ↑ sinopulmonale infektioner, GI-sygdom, autoimmunitet, allergi, anafylaksi til blodprodukter (anti-IgA-antistoffer).
  • IgA-nephropati (Bergers): Galaktose-deficient IgA1 aflejres i glomeruli.
  • Celiaki: Anti-tTG IgA (diagnostisk); total IgA måles for at udelukke mangel.
  • Mukøse vacciner: Orale/næse-vacciner sigter mod at indusere sIgA.

IgA eksemplificerer den delicate balance mellem forsvar og tolerance ved mukøse grænseflader.

Sorg og tab