Kommunikationshjælpemidler til børn med funktionsnedsættelser: En omfattende guide
Kommunikationsforstyrrelser, såsom at være døv eller mut, gør det vanskeligt, om ikke virtuelt umuligt, for nogle børn at kommunikere ved at tale eller lytte. Disse børn har brug for færdigheder eller værktøjer for at hjælpe dem med at kommunikere med andre. Der findes flere muligheder, nogle der kræver, at andre har samme kommunikationsfærdighed, og nogle, der gør det muligt for funktionsnedsatte børn at kommunikere med nesten hvem som helst.
1. Tegnsprog
Tegnsprog bruger hånd- og kropsbevægelser til at "tale". Disse bevægelser, eller tegn, står for bogstaver, ord, tal og sætninger. Det har eksisteret siden 1600-tallet. Børn, der ikke kan tale eller ikke kan høre, kan bruge tegnsprog til at kommunikere. Der er dog en grænse for, hvor meget tegnsprog kan hjælpe børn med at kommunikere. Denne kommunikationsform kræver, at andre forstår eller kan bruge tegnsprog.
2. Høreapparater
Et høreapparat kan hjælpe børn, der ikke har total høretab. Høreapparater er enheder med mikrofoner inde i dem, der fanger lyde og forstærker dem. Det mest brugte høreapparat til børn er ét, der sidder i øret og har en bue, der passer bag øret som et par briller. Disse kommunikationsværktøjer hjælper nogle børn, der ellers ville skulle bruge tegnsprog eller læse læber for at kommunikere.
3. Cochlea-implantater (CI)
Et cochlea-implantat er en enhed, en læge indsætter i det indre øre. Det simulerer høre-signaler med et elektrisk puls, hvilket hjælper nogle døve med at høre. Et cochlea-implantat genopretter måske ikke hørelsen nok til at tillade kommunikation uden tegnsprog eller læselæber, men det gør det ofte. Selv hvis et cochlea-implantat kun tillader delvis hørelse, kan det udføre en kritisk funktion i kommunikation.
4. Tekst, Tale-syntese & Skriftlig kommunikation
Børn, der ikke kan tale, men bevarer bevægelighed i hænderne og brug af øjnene, kan bruge skrevet eller tastet sprog til at kommunikere. Moderne værktøjer, såsom computere og mobiltelefoner, der tillader SMS/skrivning, gør det muligt for stumme børn at skrive det, de vil sige. Tale-syntese-programmer (text-to-speech) lader dem skrive, hvad de vil sige, og have en computer til at sige det for dem. Hvis modern teknologi ikke er tilgængelig, vil et skrive-redskab og papir hjælpe med kommunikation.
5. Tegnsprog-tolkere
Selv børn, der er flydende i tegnsprog og klarer sig godt med læselæber, har kommunikationsgrænser. De kan ikke stå foran en klasse for at læse en opgave op og få hele klassen til at forstå. Tegnsprog-tolkere hjælper med at bryde disse grænser ved at tolke børnenes tegnsprog for andre mennesker.
Dansk kontekst: I Danmark har børn med hørenedsættelse ret til tegnsprog-uddannelse (Dansk Tegnsprog - DTS), høreapparater (via hørakustikere), CI (via Rigshospitalet/Aalborg Universitetshospital), talesyntese-apps (f.eks. Taletale, Predictable), skrivestøtte (IT-støtte i skolen), tolkning (via Døvecentre/kommuner). Tidlig intervention (0-3 år) er afgørende for sprogudvikling.
Børns sundhed
- Heling af næseepitel: Årsager, skader & genopretning
- Forståelse af mobningens indvirkning på mellemskoleelever
- Økonomisk hjælp til behandling af barnekræft (leukæmi)
- Effektiv lusbehandling med alkohol: En guide
- Effektiv nit-fjernelse: En omfattende guide for forældre
- Ringorm hos børn: Årsager, symptomer & behandling
- Præcis temperaturmåling hos børn: En omfattende guide
