Inlay vs. Onlay: Forstå indirekte tandfyldninger

Hvad er en onlay?

Bruges når tandens ydre (tyndekron/overflade) er skadet/hullet så alvorligt, at en delvis eller fuld fyldning kræves for at gendanne formen. Formes ud fra aftryk, lims fast. Sidder udenfor og omkring tanden. Forskellen på inlay/onlay er ikke skadegraden, men hvor skaden sidder: ydre = onlay, indre = inlay.

Hvad er et inlay?

Bruges når fyldningsmaterialet primært ligger indenfor tanden med lille del af tandvæg. Fylder hulrum fra skade/hulsygdom, styrker tandens integritet. Hulrum kan være mellem tynder eller i tandens side. Placering er ligeglad – fylder det indre, er det et inlay.

Anvendelse

Bruges når tand er så skadet/slab, at hurtigt hårdnende materiale (direkte restauration) ville give for meget pres på tanden. Ved inlay/onlay tages aftryk → fyldning i hårdere materiale fremstilles → monteres i/omkring tand.

Materialer

  • Traditionelt: Guld (sterilt, blødt nok til at bearbejdes, hårdt nok til at tugge).
  • I dag: Porcelæn eller komposit resin – men guld foretrækkes stadig.
  • Pris: Ca. 6.000 kr. per tand ($900), afhængig af guldmængde. Markant dyrere end direkte fyldninger (~1.700 kr./$250).

Fordele

    Dyrere at fremstille (aftryk + fremstillingstid), men:

  • Stærkere og længere holdbarhed end direkte fyldninger.
  • Præcis pasning → ingen sprække/spalte mellem tand og fyldning → mindre risiko for hulsygdom langs skærm.

Tandfacader (veneers)