Emalje-hypoplasi: Årsager (genetiske & miljømæssige), typer og klinisk håndtering

Emalje-hypoplasi er en kvantitativ defekt i emalje-tykkelse på grund af forstyrret amelogenese. Den skelnes fra hypomineralisering (kvalitativ defekt, fx molar-incisor hypomineralisering).

Ætiologier

Genetiske

  • Amelogenesis Imperfecta (AI): Heterogen gruppe (14+ undertyper); mutationer i AMELX, ENAM, MMP20, KLK4, FAM83H. Autosomalt dominant, recessivt, X-linked.

Miljømæssige/systemiske (Under tandudvikling)

  • Prænatal/Perinatal: Modermangel vitamin D, rygning, infektion (røde hunde, syfilis), præmaturitet, lav fødselsvægt.
  • Tidlig barndom (0–3 år for primære; fødselse–7 år for permanente):
    • Undernæring (protein, vitaminer A, C, D, calcium, fosfat).
    • Systemisk sygdom (høj feber, frøser, vindpoker, lungebetændelse).
    • Fluorose (ekscessivt fluorid → hypomineralisering + pitting).
    • Medicin: Tetracykliner (farveforandring + hypoplasi), cytostatika.
    • Traume til primær tand → Turners hypoplasi i permanent efterfølger.
  • Celiaki: Gluten-induceret malabsorption → emalje-defekter (specifikt mønster: symmetrisk, kronologisk).

Kliniske træk

  • Pudder, furver, tynd emalje, manglende emalje (lokaliseret eller generaliseret).
  • Gulbrun farveforandring (dentin gennemsyn).
  • Overfølsomhed, karies-mæssig udsættelighed, æstetiske bekymringer.

Håndtering

  • Forebyggende: Fluorid-lak, tandlæge-tætning, grundig hygiejne, kostvejledning.
  • Restaurativ: Komposit, facetter, kroner (afhængig af alvorlighed).
  • Tverrfaglig: Genetisk rådgivning (AI), GI-udredning (celiaki).

Babyer og tandfrembrud