Rabies-risiko ved rottebid: Vurdering og håndtering

Rottebid udgør meget lav rabies-risiko i de fleste regioner. Rabies-reservoar-arter varierer geografisk; rotter er sjældent inficeret.

Globale rabies-reservoarer

• Primære: Hunde (Asien, Afrika, Latinamerika), flagermus (Amerika, Europa, Australien), vaskebjørn, skunk, ræv (Nordamerika), manguster (Caribien).
• Gnagere (rotter, mus, egern): Sjældent inficeret; ikke betragtet som reservoarer. Lille størrelse → usandsynligt at overleve angreb fra rabies-syg rovdyre.

CDC-vejledning (USA)

• Gnager-bid: Rabies PEP (post-eksponerings-profylaxe) næsten aldrig indikeret.
• Undtagelser: Uprovoceret bid af abnormal opførende gnager i rabies-endemisk område; store gnagere (bævere, marmok) har højere risiko.

Umidelbar sårpleje (Alle dyr-bid)

1. Vask grundigt med sæbe og rindende vand ≥15 minutter.
2. Irgør med povidon-jod eller chlorhexidin hvis tilgængeligt.
3. Søg lægevurdering for tetanus-status, antibiotika (amoxicillin-klavulansat til dybe/punktur-sår) og sårhåndtering.

Hvornår PEP måske overvejes

• Bid til hoved/hals/ansigt (kort inkubationstid).
• Dybe, multiple eller alvorlige sår.
• Dyr utilgængeligt til observation/test.
• Lokalt sundhedsmyndighed anbefaler baseret på epidemiologi.

Vigtigste budskab

Rottebid → rens sår, opdater tetanus, overvej antibiotika. Rabies-vaccine næsten aldrig nødvendig. Konsultér altid lokalt sundhedsmyndighed for regionsspecifik vejledning.