Detektion af sengedæks: Tegn, symptomer og skjulte gemmesteder

Listige små skadedyr

Sengedæks gemmer sig godt, forplantes hurtigt, overlever næsten 6 mdr uden måltid. De trives i midlertidige miljøer (hoteller, asylcentre, kollegier) – smuggler sig i kufferter. Det gør det værre: de bor ikke kun i sengen. De søger rotte, men renlighed har ingen betydning for bestanden.

Udstyr

• Lommelygte
• Plastiksmørkniv
• Hårtrækker

Inspektionsguide

1. Madrass: Fold rister/lag tilbage. Mørke, rister, folder = prime habitat. Skyv plastiksmørkniv langs rister med lommelygte. Søg efter tomme skaller (hudafstøvning). Blæs varm luft fra hårtrækker langs kanter for at lokke dem ud fra huller/rivninger.
2. Madrassoverflade: Søg små blodpletter (dæks kan "overede" og spilde blod). Efter fordøjelse: rødbrune affaldspletter. Endog et halvt dusin pletter = stærkt tegn.
3. Andre gemmesteder: Tag tapet af, flyt kasser, sofapuder, sengeskjold, gardinfold, tæpperkanter. Samme teknik: hårtrækker + lommelygte. Omfanget af angreb bestemmer, om pro er nødvendig.
4. Egen hud: Bid = små, røde, hævede bylder (som mindre myggebid), meget kløende. Typisk hvor huden er tilgængelig (fx overarme/sider ved rygssøvn). Ca. 30 % udvikler IKKE bylder – så afvis ikke angreb manglende bid.