Hvorfor tygning af mad er en fysisk forandring, ikke en kemisk

Tygning (mastikation) er et klassisk eksempel på en fysisk forandring af stoffer. Under denne proces knuser tænderne mekanisk maden til mindre partikler, hvilket kun ændrer dens størrelse, form og overfladeareal – ikke dens fundamentale kemiske sammensætning.

Molekylerne, der udgør proteiner, kulhydrater, fedtstoffer og andre næringsstoffer, forbliver kemisk identiske før og efter tygningen. Der dannes ingen nye stoffer, og ingen kemiske bindinger inden for madmolekylerne brydes eller oprettes. Forandringen er rent mekanisk.

Denne forskel betyder noget, fordi kemisk fordøjelse – som begynder i munden med spyttamylase, der bryder stärkelse ned, og fortsætter i maven og tarmen med encymer og syrer – faktisk involverer kemiske forandringer, hvor molekylære strukturer ændres.

Så selvom tygning forbereder maden til kemisk fordøjelse ved at øge overfladearealet for encymerne at virke på, forbliver det en fysisk proces, ikke en kemisk.