Ebola-virus smitsomhed: Ekstremt lav infektionsdosis

Ebolavirusser er blandt de mest smitsomme kendte patogener. Eksperimentelle og epidemiologiske beviser indikerer:

• Infektionsdosis (ID₅₀): Estimeret til 1–10 virale partikler via parenteral eller mukøs eksponering i ikke-humane primater. Humandata er konsistente med en ekstremt lav dosis.
• Sammenligning: Influenza ID₅₀ ~100–1.000 partikler; SARS-CoV-2 estimeret ~100–1.000; Norovirus ~18 partikler.

Hvorfor så smitsomt?

• Bred celle-tropisme: Inficerer makrofager, dendritiske celler, endotelceller, hepatocytter, fibroblaster via multiple receptorer (NPC1, TIM-1, integriner).
• Hurtig replikation: Hoge virale belastninger (10⁷–10⁹ RNA kopier/mL blod) inden for dage.
• Immun-undvigelse: VP35 og VP24 proteiner blokerer interferon-signaling, forsinker indfødt/adaptiv respons.
• Celle-til-celle spredning: Syncytia-dannelse og virologiske synapses forbedrer udbredelse.
• Miljømæssig stabilitet: Overlever dage i kropsvæsker på overflader ved stuetemperatur; længere i kolde/fugtige forhold.

Transmissionsimplikationer

• Minimale væskeeksponeringer (stik, splash til mukosa) kan smitte.
• Høje virale belastninger i sen stadie patienter → ekstrem smitsomhed af legemer/væsker.
• Forklarer nosokomiel amplification uden rigorøs infektionsprævention og kontrol (IPC).
• Antyder ikke luftbåren transmission — kræver stadig direkte kontakt med smitsomt materiale.

Denne ekstreme smitsomhed understreger behovet for maksimale barrierforanstaltninger og nul-tolerance for protokolbrud i kliniske og laboratorieindstillinger.