Parasitæreorme og hudmanifestationer: Udslet, larva migrans og diagnostik

Selvom den oprindelige forespørgsel antydede, at orme ikke forårsager ikke-kløende udslet, producerer flere helminteinfektioner kutane manifestationer — ofte intensit kløende, men nogle gange subtile.

Kutane helminteinfektioner

1. Cutaneous Larva Migrans (CLM) — "Krybende udslet"

• Årsag: Dyr hookworms (Ancylostoma braziliense, A. caninum) — larver trænger ind i hud men kan ikke fuldføre livscyklus.
• Eksponering: Barfod på forurenet sand/jord (strande, sandkasser).
• Præsentation: Serpiginøse, erytematøse, intens kløende baner der fremskrider 1–2 cm/dag.
• Forløb: Selvbegrænset (uger–måneder); larver dør i dermis.
• Behandling: Albendazol 400 mg dagligt × 3 dage eller ivermectin enkelt dosis; topisk thiabendazol.

2. Strongyloidiasis — Larva Currens

• Årsag: Strongyloides stercoralis (menneskepatogen; autoinfektionscyklus).
• Præsentation: Urtikarioide, hurtigt vandrende (5–10 cm/time) lineære forandringer — perineum, numser, stamme.
• Unikt: Autoinfektion → kronisk/årti; hyperinfektion ved immunsvækkede (dødelig).
• Diagnostik: Afføring agarplade, serologi, PCR; larver i afføring/spyt.
• Behandling: Ivermectin 200 mcg/kg × 1–2 dage (gentag efter 2 uger).

3. Loiasis (Afrikansk øjenorme)

• Årsag: Loa loa (hjortemyg vektor).
• Præsentation: Transiente Calabar hævelser (angioedem) — ikke-kløende, vandrende; voksen orm synlig subkonjunktivalt.
• Behandling: DEC (diethylcarbamazin) — risiko for encefalopati ved høje mikrofilarier.

4. Onchocerciasis (Flodblindhed)

• Årsag: Onchocerca volvulus (sort flue vektor).
• Hud: Intens kløe, papuler, likenisering, depigmentering ("leopard hud"), atrofi.
• Øjne: Mikrofilarier → skleroserende keratitis, blindhed.
• Behandling: Ivermectin årligt/halvårligt.

5. Gnathostomiasis

• Årsag: Gnathostoma spinigerum (rå fisk/frøer/slanger).
• Præsentation: Vandrende subkutane hævelser (intermittente, kløende, smertefulde); eosinofil meningitis.

6. Schistosomiasis (Badekløe / Kronisk)

• Cercarial dermatit: Fugle schistosomer trænger i hud → kløende papler (timer–dage); selvbegrænset.
• Kronisk: S. mansoni, haematobium, japonicum — granulomer fra æg, ikke hud-primært.

7. Dracunculiasis (Guinea-orme)

• Nær uddødelse: <100 tilfælde/år globalt.
• Præsentation: Blemme/ulcus på nedre ekstremitet med fremtrædende voksen orm; intensivt smertefuld.

Ikke-kløende eller subtile præsentationer

• Ascaris pneumonitis (Loeffler syndrom): Transiente pulmonale infiltrater, urtikaria under larvæmigration.
• Trichinellosis: Periorbitalødem, subkonjunktivale blødninger, makulopapulært udslet (ikke primært kløende).
• Filariasis (lymfatisk): Lymfædem, hydrocele — kronisk, ikke akut kløende.

Diagnostisk tilgang

• Rejse/eksponeringshistorie (geografi, aktiviteter, mad).
• Hudbiopsi (sjældent nødvendig; kan vise eosinofil infiltrat, larver).
• Serologi (begrænset tilgængelighed, krydsreaktivitet).
• Eosinofili (perifer) — ledtråd men ikke-specifik.
• Molekylær (PCR) opkommende.

Forebyggelse

• Skøjte på endemiske strande/jord.
• Undgå rå/understegte mellemværter.
• Vektorkontrol (DEET, permethrin tøj).
• Massemedicin programmer (onchocerciasis, LF, strongyloidiasis).

Konklusion: Orme forårsager hudfund — normalt kløende (CLM, larva currens, onchocerciasis), nogle gange ikke-kløende (Calabar hævelser, trichinellosis). Rejsehistorie og morfologi guider diagnostik. Behandl infektionen, ikke bare huden.