Hypofysetumor-behandling: Medicin, kirurgi, bestråling og observation

Håndtering af hypofysetumor (adenom) er meget individualiseret baseret på tumorstørrelse (mikro- vs. makroadenom), hormonsekretion (funktionel vs. ikke-funktionel), masseffekt-symptomer og patientfaktorer. Et tværfagligt team (endokrinologi, neurokirurgi, onkologisk bestråling) vejleder behandlingen.

1. Medicinsk terapi

• Dopaminagonister (kabergolin, bromokriptin): Førstevalg ved prolaktinom; krymper tumor og normaliserer prolaktin i >80%.
• Somatostatin-analoga (oktreotid, lanreotid, pasireotid): Til akromegali (GH-sekreterende) og nogle TSH-sekreterende tumorer; reducerer hormonsekretion og tumorstørrelse.
• Glukokortikoid-erstatning: Ved ACTH-sekreterende tumorer (Cushing's sygdom) efter kirurgisk resektion.
• Pegvisomant: GH-receptor antagonist til akromegali refraktær overfor somatostatin-analoga.

2. Kirurgi

Transsfenoidalkirurgi (endoskopisk, gennem næsen/sfenoidalhulen) er primær tilgang for de fleste adenomer. Kraniotomi reserveres til store, lateralt udstrækkede eller recidiverende tumorer ikke tilgængelige transsfenoidalt. Mål: maksimal sikker resektion med bevarelse af hypofysefunktion.

3. Bestrålingsterapi

• Stereotaktisk radiokirurgi (SRS): Gamma Knife, CyberKnife — enkelte/få høje dosis-fraktioner; til residuale/recidiverende tumorer, eller primært hvis kirurgi er kontraindikeret.
• Fraktioneret radioterapi: Konventionelle daglige fraktioner over 5–6 uger; større felter, lavere dosis per fraktion.
• Forsinket effekt: Hormonkontrol tager måneder til år; kræver livslang overvågning for hypopituitarisme, optisk neuropati, sekundære tumorer.

4. Observation

Små (<1 cm), asymptomatiske, ikke-funktionelle mikroadenomer kan overvåges med serielle MRI'er (6–12 måneder initially) og hormonepaneler.

Livslang opfølgning

Essentiel for alle behandlede patienter: overvåg tumor kontrol (MRI), hormonstatus (erstat deficitter), og sene bestrålingseffekter.