Skjoldbruskkirtelsygdom: Et historisk overblik - Symptomer, diagnostik og behandling

Historien bag opdagelsen af skjoldbruskkirtelsygdom er så kompliceret som sygdommene selv. Navnet "skjoldbruskkirtel" blev givet til denne lille kirtel i halsen af Thomas Wharton, der navngav den efter formen af et gammelt græsk skjold. Leonardo da Vinci var den første til at tegne skjoldbruskkirtelen, i 1500, og den blev nævnt i hinduiske hellige tekster i 300 f.Kr. Medicinske opdagelser gennem årene har ført til kurer, der fortsætter med at forbedre livet for mennesker, der lider af skjoldbruskkirtelsygdom.

Medicinske kuriositeter

Vejen til medicinsk opdagelse tager nogle gange mærkelige vendinger. I 650 brugte Sun Ssu-Mo, en kinesisk læge, tørrede og pulvrerede skaller blandet med hakkede skjoldbruskkirtler som recept på struma, en forstoret skjoldbruskkirtel. Tang og marine svampe blev brugt som behandling for struma gennem tiderne, og i dag kan du købe tang som kur for nogle, men ikke alle, skjoldbruskkirteltilstande.

En interessant farmaceutisk note er, at i 1917 blev thyroxin, det primære skjoldbruskkirtelhormon, produceret for $350 per gram. I dag er den syntetiske version af thyroxin en billig behandling for hypothyreose, en tilstand, hvor skjoldbruskkirtelen ikke producerer nok hormon.

Graves' sygdom

Graves' sygdom, en autoimmun sygdom, der får skjoldbruskkirtelen til at forstores til dobbelt størrelse, forårsager øget hjerterytme, iritation, søvnløshed og muskelsvaghed. Den kan også forårsage eksøftalmos (bugtende øjne). Den har en arvelig komponent og rammer kvinder mere end mænd.

Graves' sygdom blev første gang navngivet og beskrevet af en irsk læge i 1835. Robert James Graves rapporterede om et tilfælde af struma og bugtende øjne. Sygdommen blev navngivet efter Graves, men Karl Adolph von Basedow, en tysk læge, rapporterede de samme symptomer i 1840, og den samme sygdom blev navngivet Basedows syndrom. Andre navne blev brugt, men Graves' sygdom var det navn, der fastned.

Graves var den første læge, der gav en fuld beskrivelse af eksøftalmisk struma. Han bemærkede det raske og højt hjerterytme (han kunne høre det fra 4 fod afstand) og forstoret skjoldbruskkirtel. Han forelæste og offentliggjorde det, han observerede: "Øjenæblerne var synligt forstørret til en sådan grad, at øjenlågene var ude af stand til at lukke under søvn og ved forsøg på at lukke øjet. Når øjnene var åbne, kunne det hvide i øjnene ses i bredden af flere linjer rundt om hele hornhinden."

Før Graves' skrifter beskrev en 12. århundredes persisk læge, Sayyid Ismail al-Jurjani, i "Thesaurus of the Shah of Khwarazm" – den autoritative medicinske tekst på tidspunktet – om sammenhængen mellem struma og bugtende øjne-syndromet.

Hashimatos sygdom

En stil og smertefri autoimmun sygdom, Hashimatos sygdom er den mest diagnosticerede skjoldbruskkirtelsygdom og den mest almindelige årsag til lav skjoldbruskkirtelproduktion. Hashimatos thyreoiditis opstår, når din kropp laver antistoffer, der gradvist stopper de hormonproducerende celler i din skjoldbruskkirtel.

Hakaru Hashimoto blev født ind i en familie af læger og var en af de første kandidater fra en ny medicinsk skole ved Kyushu Universitet i Fukuoka, Japan. Hashimoto var den første til at beskrive denne skjoldbruskkirtellidelse, som han kaldte struma lymphomatosa. Skjoldbruskkirtlerne hos disse patienter blev beskrevet som "diffus lymfocytær infiltration, fibrose, parenchymatøs atrofi, og en eosinofil forandring i nogle af de acinære celler," som stadig er den medicinske definition.

Jod og skjoldbruskkirtelsygdom

Jod er et grundstof, der er nødvendigt for skjoldbruskkirtelen for at fungere. Joderet bordsalt reducerede hyppigheden af strumaer i USA, men nogle lande og populationer har stadig jodmangel. Det er farligt at tage jodtilskud ved nogle typer skjoldbruskkirtelsygdom.

I 1811 opdagede Bernard Courtois jod ved at oxidere brændt tang med svovlsyre. Nogle år senere, i 1820, gjorde Jean Francois Coindet forbindelsen mellem jodmangel og struma, og han begyndte at behandle strumaer med jod.

I 1907 foreslog David Marine at behandle Graves sygdom med jod. Farerne ved jodoverdos beskreves i 1912 af Theodore Kocher, der vandt en Nobelpris for sin forskning på skjoldbruskkirtelen.

"Struma-bæltet" i USA blev defineret i 1926: jodkoncentrationen i regnvand og drikkevand aftager, når man rejser fra Atlanterhavskysten til de store søer. Jordene omkring de store søer er jodudtømte, og folk, der bo der, havde flere tilfælde af struma end i andre områder.

Skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtelkræft er ikke som de autoimmun sygdomme Graves og Hashimatos. Skjoldbruskkirtelkræft er sjælden, og udgør kun 1 % af de kræfttilfælde, der diagnosticeres årligt. Den præcise årsag er ukendt, men en voksende mængde forskning peger på en muteret gen, måske forårsaget af udsættelse for stråling i barndommen.