Kognitiv indflydelse af sygdom: Direkte og indirekte baner

Sygdom påvirker kognition gennem direkte og indirekte baner.

Direkte neurale skade

• Apopleksi/TBI: Fokale defekter (afasi, neglect, eksekutiv dysfunktion).
• Neurodegenerative: Alzheimers (hukommelse → global), Parkinsons (eksekutiv, visuospatial), FTD (adfærd, sprog), ALS (frontotemporal).
• Inflammatoriske/infektiøse: Encefalitis, meningitis, neurosyfilis, HIV, COVID-19 (neuro-COVID).
• Neoplastiske: Primære/metastatiske hjernetumorer, paraneoplastiske syndromer.
• Toksiske/metabolske: Hepatisk encefalopati, uræmisk encefalopati, Wernicke-Korsakoff, tungmetaller.

Indirekte mekanismer

• Kronisk smerte: Opmærksomheds-fangst, grå substans ændringer.
• Søvnforstyrrelser: Apnø, insomni → nedsat konsolidering, opmærksomhed.
• Medicin-effekter: Antikolinerge, benzodiazepiner, opioidder, antiepileptika, kemo ("chemo brain").
• Ernæringsmæssige mangel: B12, folat, thiamin, vitamin D, jern.
• Hormonelle: Skjoldbrusk, cortisol, œstrogen/testosteron.
• Psykologiske: Depression (pseudodemens), angst, PTSD — påvirker kodning, opkald, eksekutiv funktion.
• Systemisk inflammation: Cytociner (IL-1, IL-6, TNF-α) → sygdomsadfærd, neuroinflammation.

Konsekvenser

• Funktionsnedgang (IADL'er, ADL'er), tab af selvstændighed, plejer-byrde, reduceret livskvalitet.

Mægling

• Tidlig diagnose, behandle reversible årsager, kognitiv rehabilitering, kompensatoriske strategier, plejer-uddannelse.