Akut respiratorisk distress syndrom (ARDS): Patofysiologi, Berlin-definition og håndtering

ARDS er akut, diffus inflammatorisk lungeskade, der fører til øget pulmonal vaskulær permeabilitet, alveolar flooding og refraktær hypoxemi.

Berlin-definition (2012)

• Debut ≤1 uge af kendt klinisk insult
• Bilaterale opaciteter på billeddiagnostik ikke fuldt forklaret af effusioner/atelektase
• Respiratorisk svigt ikke fuldt forklaret af hjerte-svigt/væskeoverbelastning
• PaO₂/FiO₂ ratio: Mild 200–300, Moderat 100–200, Alvorlig <100 (med PEEP ≥5 cmH₂O)

Almindelige ætiologier

• Pneumoni (bakteriel, viral, svamp)
• Sepsis (ikke-pulmonal)
• Aspiration af maveindhold
• Alvorligt traume, transfusion, pankreatitis

Håndtering

• Lungebeskyttende ventilation: lavt tidalvolumen (6 mL/kg PBW), plateau-tryk ≤30 cmH₂O.
• Buigliggning ≥12–16 timer/dag for moderat-alvorlig ARDS.
• Bevarende væskestrategi efter initial resuscitation.
• Nevromuskulær blokade (tidlig, 48 timer) for alvorlig ARDS.
• ECMO for refraktær hypoxemi.
• Behandl underliggende årsag (antibiotika, kildekontrol).

Dødeligheden forbliver 35–45% trods fremskridt.