Sygdomsfremkaldende mikroorganismer: Bakterier, virus, svampe og protozoer

Patogene mikroorganismer spænder over fire riger. De fleste mikrober er uskadelige eller gavnlige; en mindretal forårsager menneskelige sygdomme.

Bakterier (Prokaryoter)

• E. coli (STEC: O157:H7) – hæmorragisk kolitis, HUS.
• Staph. aureus – hud/blødt væv, sepsis, toxisk chok.
• Strep. pyogenes – halsbetændelse, skarlagensfeber, nekrotiserende fasciitis.
• M. tuberculosis – pulmonal TB.
• N. meningitidis – meningitis, septicæmi.
• C. difficile – antibiotika-associeret kolitis.

Virus (Obligate intracyto-plasmatic)

• Influenza – sæsonal influensa, pandemi-potentiale.
• Mæslinger – smitsom, vaccine-forebyggelig.
• SARS-CoV-2 – COVID-19.
• HIV – AIDS.
• HPV – livmoderhals/orofaryngeal kræft.
• Hepatitis B/C – kronisk leversygdom, HCC.
• Vovensyge – næsten 100% fatal post-symptomer.

Svampe (Eukaryoter)

• Candida albicans – mukokutant, invasiv kandidiase.
• Aspergillus fumigatus – allergisk, kronisk, invasiv aspergillose.
• Cryptococcus neoformans – meningitis hos immunundertrykkede.
• Histoplasma, Coccidioides – endemiske mykoser.

Protozoer (Encellede eukaryoter)

• Plasmodium falciparum – alvorlig malaria.
• T. brucei – afrikansk sovesyge.
• E. histolytica – amøbisk dysenteri, leverabsces.
• Giardia lamblia – giardiasis (diarré, malabsorption).
• Toxoplasma gondii – kongenital, encefalitis ved AIDS.
• Cryptosporidium – vandig diarré, klor-resistent.

Nøglekoncept

Patogenicitet afhænger af mikrobes virulens-faktorer + værts-sårbarhed + eksponering-dosis/rute. Ikke alle stamme er patogene; kommensaler kan blive opportunistiske.