Oldgræsk skadebehandling: Urter, kirurgi og humoralteori i praksis

Oldgræsk traumabehandling kombinerede empirisk observation, humoralteori og ritualer. Hovedbehandlingsformer:

1. Urtebaserede og naturlige midler

• Sårheling: Honning (antibakteriel, osmotisk), vin (antiseptisk), olivenolie (ømollient), linenforbindelser.
• Anti-inflammatorisk: Arnika, kamille, pilbark (salicin → aspirins forgænger).
• Analgesi: Opium (thebain, morfin), alruneurt, hønsebønne – brugt med forsigtighed.
• Blodstillende: Røllike, wegerik, alum, forbrænding.

2. Sårbehandling

• Irrigation med vin/eddike/vand.
• Debridement af nekrotisk væv.
• Forbindelser: charpie, svampe, urteplastre skiftet dagligt.
• Honningimpregnerede forbindelser til suppurerende sår.
• Drænagerør (bronze, tin) til abscesser.

3. Brud- og udrykningbehandling

• Reposition med traction/counter-traction (Hippokratisk bænk, stige).
• Immobilisering: linbinde forstivet med starch, voks eller ler; senere gips (gips) – arabisk innovation antaget senere.
• Skien: træ, rør, bark pudadet med uld.
• Traction-vægte til lårbensbrud.

4. Kirurgiske procedurer

• Trepanation (kraniel decompression) – flint/bronze værktøjer; overlevelsesbevis i kranier.
• Fjernelse af pil/våben (Diocles' skæppe).
• Amputation (brand, åbent brud) – tourniquet, sav, forbrænding.
• Brudreduktion, litotomi (blæresten), stærkats operation.

5. Humorale interventioner

• Aderladning (flebotomi): Lancelot, kopper, blodigler – fjern "overskydende" blod/humor.
• Kopper: Opvarmede kopper skaber sugetilstand → trækker "sygelige humorer" til overfladen.
• Skarificering: Overfladiske snitte for at frigive humorer.
• Avføring/emeticer: Niesrod, senna – renser galde/slem.

6. Rituel og guddommelig helbredelse

• Inkubation (søvn i Asklepieion) → helbredelsesdrømme.
• Votivgaver (anatomiske modeller).
• Bønner til Asklepios, Hygieia, Apollo.

Begrænsninger

Ingen anæstesi, antiseptika, antibiotika eller germeteori. Dødelighed høj ved alvorlige traumer. Dog lagde systematisk observation og dokumentation grundlaget for videnskabelig kirurgi.