Detektionsgrænse (LOD) i analytisk kemi: Definition, bestemmelse og betydning

Detektionsgrænse (LOD) er den laveste analytekoncentration, der pålideligt kan skelnes fra blank (signal-til-støj forhold ≥ 3:1). Det angiver metodefølsomhed, men garanterer ikke præcis kvantificering (det er LOQ, typisk S/N ≥ 10:1).

Bestemmelse (ICH Q2(R1) / EPA / ISO 11843)

1. Analyser blank matrix (≥10 replikater).
2. Beregn gennemsnit blank signal + 3 × SD(blank).
3. Eller: spik lavkoncentration standarder; laveste koncentration med detekterbart signal i ≥95 % replikater.

Udtryk

• Koncentrationsenheder: ppm (mg/kg), ppb (µg/kg), ppt (ng/kg), eller molaritet.
• Matrix-specifik (vand, plasma, jord, mad).

Betydning

• Regulatorisk overholdelse (MRLs, handlingsgrænser).
• Metodevalidering & sammenligning.
• Risikovurdering (sporforurening, genotoxiske urenheder).

LOD ≠ LOQ; rapporter begge i validering. Lavere LOD = mere følsom metode.